Så nemt kan du give dit tøj et nyt, unikt udseende
Det er blevet topmoderne at ændre tøjets udseende, så du får et helt unikt udtryk. Og du kan let komme i gang med lapper og håndsyede sting.
Det er ikke bare praktisk at kunne lappe sit hullede tøj. Det er faktisk blevet en voksende trend at tilpasse og redesigne garderoben.
Og du behøver ikke engang at have det store symaskinekørekort for at komme i gang.
Inspiration hos Røde Kors
Hos Røde Kors lægger de jævnligt inspirationsvideoer op, hvor man kan lære at reparere eller redesigne sit eget tøj. Og det er nogle de videoer, de får allermest respons på, fortæller genbrugschef Tina Donnerberg.
– Der er rigtig mange i øjeblikket, der har lyst til at prøve at kaste sig ud i at lave om på det tøj, de har. Så vi prøver at inspirere dem til at lave om på tingene, sy knapper i eller få det lagt lidt ind. Og i mange af vores butikker er der frivillige, der er rigtig gode til det.
Find inspiration til dit næste projekt
* Søg på YouTube, og find videoer og udførlige guides til alt fra at filte, til hvordan du tilpasser og laver tøj selv.
* På Instagram kan du også finde inspiration i form af billeder og videoer. En del genbrugsforretninger har også profiler her, som du kan følge og lade dig inspirere af.
* På billedmediet Pinterest kan du finde inspiration til projekter og udførlige guides til at komme i gang med at redesigne tøj.
Kilde: designer Marianne Thiim.
Røde Kors har også udgivet bogen “Genbrugsmode” i samarbejde med designeren Søren Le Schmidt.
Her kan man få inspiration til at upcycle sit tøj – det vil sige forbedre det.
– Hvis der er et hul, kan man “patche” det op med lapper. Men lapper kan også bruges til at give tøjet personlighed, siger genbrugschef Tina Donnerberg.
Patching
“Patching” er en tendens, hvor man bruger lapper på tøjet, men også til at ændre udtrykket.
Faktisk kan du “patche” helt nye stykker tøj frem ved at bruge rester fra dit gamle tøj.
Det fortæller designer Marianne Thiim, som er uddannet industrisyerske og konfektionstekniker og blandt andet har undervist på Hellerup Tekstil Seminarium og Fashion Design Akademiet.
Du kan købe lapper eller selv lave dem ud af andre tekstiler.
Det vigtigste er, at lappen er lavet af et materiale, der skal behandles på samme måde som resten af stoffet.
Ellers risikerer du, at den krymper eller opfører sig anderledes ved vask, bemærker Marianne Thiim.
Læder bliver eksempelvis stift, hvis det bliver vasket meget. Så det nytter ikke noget at sætte en læderlap på bukser eller bluser, der tit skal en tur i vaskemaskinen.
Men på en frakke, der bare lige børstes af, kan du sagtens bruge læder til at skabe en flot kontrast til stoffet.
– Prøv at finde lapper, der kan noget helt andet, men som skal behandles på samme måde, lyder rådet fra Marianne Thiim, som uddyber:
– Hvis det er bomuld, kan du sætte det sammen med andet i bomuld. Og uld kan sættes sammen med noget andet uld med et helt andet udtryk.
Håndbroderet patching
Inden for patching er der også en tendens, hvor man bruger tydelige håndsyede sting, der fungerer som dekoration i sig selv. Det er den japanske teknik “sashiko”.
Her er stingene ofte i en tydelig kontrastfarve, og det kan også bruges til at sy mønstre på en lap eller en lomme.
En af de nyeste tendenser, Marianne Thiim er stødt på, er at filte huller sammen eksempelvis på en sweater. Så kan man samtidig tilføje udseendet noget ekstra.
– Det kan være, der er et hul under armen eller foran på sweateren. Og så kan man for eksempel filte et lille kirsebær til at dække det, så det også ser sødt ud. Det giver også en designmæssig ændring, forklarer hun.
Du kan købe uld, der er beregnet til at filte, i hobbyforretninger. Og så kan det ellers filtes til forskellige former og mønstre.
Marianne Thiim råder til at finde en video på YouTube af processen, og så er du ellers i gang.
Læs mere om tøj, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 24. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. maj 2022 kl. 8:17