Corona-smittede fik små ændringer i hjernen

Ifølge flere studier tyder det på, at COVID-19 kan forårsage ændringer i hjernen – herunder i områder, der påvirker vores lugtesans. I hvert fald for dem, der har haft et alvorligt forløb.

Men hvordan påvirker COVID-19 egentlig hjernen i mildere – og mere almindelige – tilfælde?

Ifølge et nyt studie, som er blevet publiceret i Nature, ser det ud til, at der selv i mildere tilfælde sker ændringer i hjernen efter smitte. Studiet viser, at hjernestørrelsen bliver en smule mindre – primært i områder relateret til lugtesansen.

»Det er et rigtig godt studie, det bedste på området, og derfor er det også publiceret i Nature, ét af de førende medicinske tidsskrifter. Så jeg er meget imponeret,« siger Michael Eriksen Benros, professor i immunopsykiatri og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.

Det er desuden det første studie, der ser på skanninger både før og efter smitte med COVID-19.

»Og det er hovedstyrken i det her studie: at de har sammenlignet skanningerne, både før og efter smitten, samt med en matchet kontrolgruppe, der har gennemgået de samme undersøgelser,« siger Michael Benros.

Daniel Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme ved Rigshospitalet, er enig i, at studiet er interessant.

»Det er et vigtigt studie, som viser, at COVID-19 har effekter på hjernen, der kan ses på gruppeniveau – men ikke nødvendigvis på individniveau. Og det gælder specielt de områder i hjernen, der har med bearbejdning af lugtesansen at gøre,« siger han.

Påvirkninger i hjerneområder relateret til lugtesansen

Forskerne har set på hjerneskanninger fra i alt 785 deltagere, hvis data de har haft adgang til i en britisk biobank. Alle fik skannet hjernen ad to omgange.

• 401 af deltagerne blev smittet med corona imellem de to hjerneskanninger.
• 384 har ikke haft corona.

Formålet med studiet var at undersøge, hvordan centre i hjernen, der er involveret i opfattelsen af lugte, reagerede efter coronasmitte.

»Når de ser hjerneskanninger på dem, der har haft COVID-19, kan de se påvirkninger i områder relateret til lugtesansen. Det er det primære fund,« siger Michael Benros.

Men hvad skyldes ændringerne?

Ifølge Michael Benros tyder det på, at tab af lugtesans kan påvirke hjerneregioner, hvilket også er vist tidligere efter lugttab, som ikke var relateret til COVID-19.

Men det kan også være vores immunsystems reaktion på smitten, der kan påvirke hjernen.

Og som en mere sjælden mulig årsag kan der også være en direkte effekt af SARS-CoV-2-virus på hjernen i nogle tilfælde.

Der er tale om meget små ændringer

Selvom det ser ud til, at det påvirker hjernen at have været smittet med COVID-19, er der tale om små til moderate ændringer, understreger Michael Benros.

I de områder, hvor forskerne fandt forandringer, var der tale om en 0,7 procent formindskelse af området i gennemsnit, og for de områder, hvor der var størst forandring, var det 2 procent.

»Det svarer til, at de områder af hjernen, hvor studiet fandt forandringer, får 3,5 års øget aldring,« siger han og tilføjer:

»Det er relativt små til moderate ændringer, som de kun kan vise, fordi det er så stort et studie, men som stadig relevante særligt i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor mange har været smittede.”

Tre vigtige forbehold ved studiet

Netop det, at der er tale om så små ændringer, er ét af de forbehold ved studiet, der er værd at fremhæve, mener Daniel Kondziella.

»Disse forandringer, som man har påvist i hjernen, er meget subtile. Der er altså ikke tale om udtalte forandringer, som man ville kunne se hos individuelle patienter, men effekter, som man skal se på rigtig store grupper med COVID19—patienter og sammenligne med en stor kontrolgruppe for at kunne identificere,« siger han.

Et andet forbehold ved studiet er, at der ikke er bevis på, at virussen kommer ind i hjernen og laver disse forandringer direkte.

»Mere sandsynligt er det, at SARS-COV2-virus påvirker lugtenerven, og at dette har indirekte effekter på de nerver, der formidler signal fra lugtenerven videre til hjernen,« siger han.

Et tredje forbehold er, at studiet kun viser, at disse forandringer eksisterer relativt tidligt efter COVID-19.

»Det er uvist, hvor lang tid disse forandringer varer. Det er fuldt tænkbart, at disse forandringer er forbigående, og lidt længere opfølgning ville vise, at forandringerne er forsvundet efter et stykke tid,« siger Daniel Kondziella.

Mere forskning giver flere svar

Det er Michael Benros enig i. Deltagerne, der fik COVID-19, er i gennemsnit blevet skannet for anden gang, 4,5 måneder efter de blev smittet. Altså kort tid efter.

»Det kunne være gjort endnu bedre, hvis man havde skannet dem et halvt, et helt og to år efter, de blev smittet med COVID-19,« mener Michael Benros og tilføjer:

»Men lige nu er det her studie det bedste, der er ude om COVID-19-påvirkninger, der kan detekteres på hjerneskanninger. Og så kommer der med tiden forhåbentlig andre og større studier til med længere tids opfølgning.«

Derudover ved vi heller ikke så meget om, hvor meget (eller om) disse forandringer har betydning for den enkelte person med COVID-19, understreger Daniel Kondziella.

»Vi ved i forvejen, at COVID-19 kan medføre klager over koncentrationsvanskeligheder og lignende, men det er bestemt ikke sikkert, at de påviste forandringer på hjerneskanningerne er årsagen til dem,« siger Daniel Kondziella.

Små ændringer, men et vigtigt studie

Alligevel er det »et enormt vigtigt studie,« mener Michael Benros.

»Særligt fordi forandringerne hos dem med mildere forløb er mindre her i et veludført studie, end hvad der har været foreslået fra tidligere studier uden målinger før og efter,« siger han.

Der mangler dog fortsat studier med længere tids opfølgning, og spørgsmålet er, i hvilken grad forandringerne vil normaliseres, når man får lugtesansen tilbage. Vil de påvirkede områder i hjernen så øges i størrelse, når de anvendes igen, og i hvilken grad hænger det sammen med fortsatte lugtgener?

»Det er langt fra sikkert, at det er permanente ændringer, og tidligere studier af personer med påvirket lugtesans, som ikke var relateret til COVID-19, har vist øgning af de påvirkede hjerneområder efter træning af lugtesansen,« siger Michael Benros.

Artiklen stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier.

Først publiceret: 11. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 15. marts 2022 kl. 18:59