Pas på: Betal ikke falsk pakkeporto
To forbrugere hæfter hver for 8.000 kroner hver, efter at de blev franarret flere tusinde kroner. De havde klikket på et link i en falsk besked og via deres NemID-app godkendt betaling.
Hvis du trykker OK på en falsk pakkepost-besked fra “PostNord”, så risikerer du selv at hæfte for det beløb, som du bliver franarret.
Det finansielle ankenævn har netop afgjort, at to forbrugere hæfter for 8.000 kroner hver, efter at de blev franarret flere tusinde kroner.
Forbrugerne havde klikket på et link i en falsk besked og via deres NemID-app godkendt betaling for det, de troede, var porto.
Mange har oplevet at modtage mails eller sms’er, hvor man bliver bedt om at klikke på et link og betale for eksempel restporto. Men hvis du modtager en sådan besked, så vær på vagt. Det kan ende med at blive rigtigt dyrt, viser to nye sager fra Det finansielle ankenævn.
I de to sager blev forbrugerne franarret henholdsvis 8.600 kroner og 13.400 kroner efter at have klikket på et link i en falsk besked og via deres NemID-app godkendt betaling af porto.
Hæfter selv for 8.000 kroner
Ankenævnet afgjorde, at forbrugerne burde have reageret på teksten i NemID-appen, hvor de blev oplyst om, hvilket beløb der reelt blev overført, og hvem modtageren var.
Da de dermed havde muliggjort misbruget, fandt ankenævnet, at de selv hæfter for 8.000 kroner af misbruget.
”Du skal være varsom, hvis du modtager en besked, hvor du bliver bedt om at klikke på et link og indbetale nogle penge, eksempelvis restporto. Hvis du godkender beløbet i blinde og dermed muliggør, at dit betalingskort bliver misbrugt, risikerer du at hæfte for en stor del af beløbet selv,” siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.
I sagerne fra Det finansielle ankenævn havde forbrugerne modtaget henholdsvis en sms og en mail fra det, der fremstod som et postfirma.
Forbrugerne blev bedt om at klikke på et link og betale porto på henholdsvis 24,56 kroner og 14,91 kroner. Forbrugerne godkendte betalingen med deres NemID-app uden at opdage, at beløbet nu var langt højere. Først efterfølgende opdagede de, at deres betalingskort var blevet misbrugt.
”Svindlerne finder hele tiden på nye måder at fiske dine personlige oplysninger ud af dig. Et generelt råd er derfor, at man helt undlader at klikke på et link eller sms, hvis man bare er det mindste i tvivl om, hvem afsenderen er, og om beskeden er falsk eller ægte,” siger Susanne Aamann.
Sådan gør svindlerne
Svindlen foregår som regel ved at du modtager enten en sms eller en mail med en troværdigt udseende med det rigtige logo fra et postfirma eller et pakkepostfirma.
I beskeden står der, at det kun er et mindre beløb, du skal betale for at modtage din pakke. Det kan være 10-20-30 kroner.
Når man klikker på linket og åbner sin NemID, vil der pludselig stå et langt større beløb. Men det er ikke alle der måske lægger mærke til det, og bare betale uden at kigge ordentlig efter.
Det er sådan det er foregået i de to tilfælde, som netop er blevet afgjort. Og her kom begge parter til at hæfte de første 8.000 kroner, som de var blevet franarret.
Reglerne for misbrug af dit betalingskort
Betalingsloven regulerer forbrugernes rettigheder, hvis betalingskortet bliver misbrugt.
Ifølge betalingsloven hæfter udstederen af dit betalingskort, fx banken, som udgangspunkt, hvis kortet bliver misbrugt, men i nogle tilfælde skal du betale en del af misbruget selv.
Eksempelsvis hæfter du for 375 kroner, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning til betalingskortet, fx NemID-appen, er brugt.
Du hæfter eksempelvis for 8.000 kroner, hvis banken kan godtgøre, at den personlige sikkerhedsforanstaltning, fx din NemID-app, er brugt, og at du har opført dig så uansvarligt, at man mener, at du selv har gjort misbruget muligt.
Du kan desuden komme til at hæfte for det fulde beløb, hvis banken kan godtgøre, at du har givet den personlige sikkerhedsforanstaltning, fx PIN-koden eller dit NemID, til misbrugeren, og du vidste eller burde havde vidst, at der var mulighed for misbrug.
Læs mere om reglerne på forbrug.dk
Først publiceret: 7. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. februar 2022 kl. 14:56
