Sidste chance: Se “ROSE” med Sofie Gråbøl

Kom i CinemaxX biografen i Aarhus og oplev Sofie Gråbøl og de andre kendte skuespillere på scenen fortælle om "ROSE", før alle kan se årets bedste film ved en helt særlig forpremiere.

SeniorNews har arrangeret en helt særlig forpremiere til SeniorNews’ læsere på den danske film “ROSE” i CinemaxX i Aarhus.

Særforestillingen finder sted mandag 21. februar klokken 13.00.

Der er kun denne ene forestilling, hvor du kan opleve de kendte skuespiller live på scenen før filmen:  Sofie Gråbøl, Anders W. Berthelsen, Lene Maria Christensen og ikke mindst filmens instruktør, Niels Arden Oplev.

Søren Malling (th) spiller en skoleleder, der har det meget stramt med, at Inger (Sofie Gråbøl) skal med på busturen til Paris.

Filmens hovedrolleindehaver, Sofie Gråbøl, kommer nemlig sammen med  Anders W. Berthelsen og flere af filmens kendte skuespillere og fortæller om, hvordan filmen blev til, før der blændes op for filmen, som allerede bliver kaldt “Årets Film” af mange i filmbranchen.

Den danske filmbranche har summet af rygter om ”ROSE” i flere måneder, og filmkritikerne er fuldstændig enige. Sofie Gråbøl har måske aldrig været bedre, end hun er i ”ROSE”.

Handlingen i filmen

En perlerække af de bedste danske skuespillere medvirker i denne underholdende, morsomme og utroligt hjertevarme fortælling.

Stemningen er høj og forventningerne er store, da en busfuld glade nordjyder forlader Aalborg på deres livs rejse til Paris.

I bussen sidder også Inger (Sofie Gråbøl) sammen sin søster Ellen (Lene Maria Christensen) samt svogeren (Anders W. Berthelsen), og forude ligger en hel uge og venter på dem med god mad, Eiffeltårnet, Seinen og alt hvad den franske hovedstad kan tilbyde.

Inger har sin søster og svoger, spillet af Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen, med på turen til Paris.

Men bussen har knapt nået den jyske motorvej, før Inger (Sofie Gråbøl) højlydt erklærer, at hun er skizofren, og snart har hun sat hele bussen på den anden ende.

Luften bliver tyk af fordomme, og den gode stemning i bussen daler hastigt.

Men man skal ikke skue hunden på hårene, for allerede efter et par timer i Paris kommer nordjydernes talenter til kort, og det viser sig, at Inger er den eneste, som både mestrer sproget, det franske spisekort og de gode manerer i en grad, der får overbevist selskabets værste pessimister.

”ROSE” er en fantastisk film, hvor tårerne triller – af grin og af de rørende scener.

Køb billetter til eksklusiv forpremiere

Så skal du kun se én film i år, så bør det blive ”ROSE” med Sofie Gråbøl. Og nu har du altså mulighed for at se den ved en eksklusiv forpremiere i Aarhus sammen med filmens skuespillere.

KØB BILLETTER HER TIL “ROSE” I CINEMAXX I AARHUS

Sted: CinemaxX i Aarhus, Bruuns Galleri, M.P. Bruuns Gade 25, Aarhus – mandag 21. februar klokken 13.00.

Pris: 80 kroner + 5 kroner i ekspeditionsgebyr. Sidste frist for køb af billetter er torsdag 17.februar.

Der er ingen aldersbegrænsning på billetterne, og du kan købe lige så mange billetter du vil.

Når du ankommer til biografen, får du udleveret dine pladsbilletter.

I marts vil Faglige Seniorers Biografklub også arrangere en visning af ROSE over hele landet, hvor også læserne på Sjælland og Fyn kan få mulighed for at se den fantastiske film.  Det kan du læse mere om i slutningen af februar, hvor du kan læse om det i vores gratis nyhedsbrev.

Se traileren fra “ROSE” herunder:

Først publiceret: 2. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:45

Se, hvad vi ellers skriver om: