Sådan får storme deres navn
Lørdag rammer stormen Malik landet. Læs her, hvorfor storme siden 2013 har fået navne af DMI i Danmark.
Danske medier brugte i dagene op til den 28. oktober 2013 det engelske, tyske og svenske navn for en storm, der skulle ramme Danmark. Det skabte en del forvirring om, om det var tre storme, der skulle ramme Danmark.
Som konsekvens af det bad Martin Lidegaard, der var energi- og klimaminister, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om fremover at navngive storme, der ville komme forbi Danmark.
Han navngav i samme ombæringen – med hjælp fra Ekstra Bladets læsere – stormen fra den 28. oktober 2013 Allan. Da den første storm havde fået et drengenavn, var det ifølge DMI naturligt, at den næste storm skulle have et pigenavn. De bestemte sig i dagene op til stormen den 5. og 6. december 2013 for, at den skulle hedde Bodil.
3 kriterier
Efterfølgende opstillede DMI tre kriterier for navngivning af storme.
- Det skal fungere i mediernes overskrifter. Derfor må der maksimalt være tre stavelser.
- Det skal være nemt at udtale.
- Og så skal det være ligefremt at stave.
Desuden skal stormens navn gerne fungere på de sociale medier – eksempelvis som hashtag. Og så skal navne ikke være for sjældne, sådan at nogle kan føle sig truffet.
I 2015 ramte to storme Danmark inden for kort tid. Dagmar den 9. januar og Egon den 10. januar.
Her viste det sig, at navngivningen af storme var rigtig effektivt, og der var ikke forvirring om de to storme.
Malik er den 13. storm
Indtil nu har 12 navngivne storme ramt Danmark. De har fået navnene Allan, Bodil, Carl, Dagmar, Egon, Freja, Gorm, Helga, Ingolf, Johanne, Knud og Laura.
Stormen Malik er altså den trettende storm, der er navngivet i Danmark.
Ud over det har enkelte storme, der allerede havde fået navn af Sverige eller Norge også ramt landet. Det var Alexander i 2014, Urd i 2016 og Alfrida i 2019.
Kilder: DMI.
Først publiceret: 29. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. februar 2022 kl. 11:49
