Hvad skrev avisen, da du blev født? Se det her

Få et glædeligt gensyn med blandt andet Land og Folk, Aktuelt eller dine lokale avis fra perioden 1921 til 2002.

Hvad skrev avisen, da du blev født? Og hvad gik der i biografen, da du blev konfirmeret. Og blev dit bryllup omtalt?

Alt det kan du nu få syn for i det gigantiske bladarkiv hos Det Kgl. Bibliotek. Arkivet indeholder udgivelser fra 67 danske aviser i perioden fra 1921 til 2002.

I alt er der over 13 millioner avissider i arkivet, som er blevet affotograferet, og som du nu har online adgang til. Helt gratis.

”Efter aftale med rettighedshaverne har vi åbnet for fri online adgang for alle. Du kan læse i 67 aviser udgivet i perioden 1921-2002, blandt andet Aktuelt, Land og Folk, Nationaltidende, Aalborg Amtstidende og Fyns Vestreblad. Det svarer til mere end seks millioner avissider,” oplyser biblioteket på sin hjemmeside.

Der er også fri adgang til aviser udgivet før 1921, hvor du kan bladre i 6,5 millioner avissider.

Du finder aviserne her.

 

Først publiceret: 2. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:24

Se, hvad vi ellers skriver om: