Vind bog om danske egnsretter fra Gedser til Skagen

Få ny inspiration til middagsbordet i "Vores mad -Egnsretter og yndlingsretter fra Danmark". Bogen er fyldt med både nationale klassikere og skønne egnsspecialiteter.

I kogebogen Vores mad giver Nanna Simonsen en sanselig introduktion til moderne dansk mads rødder og inspirerer til igen at tilberede grønkål, bage rugbrød og spise korngrød. Udgangspunktet for bogens mange traditionelle retter er jagten på velsmag, råvarekendskab, opfindsomhed, nøjsomhed, økologi og sæsonbevidsthed.

Vores mad er en kogebog med et nysgerrigt og kærligt blik på danske retter, som de tidligere er blevet tilberedt og i større eller mindre grad stadig tilberedes og spises i forskellige egne af landet.

Bogen handler om mad og måltider fra en tid, inden velfærd og udearbejde ændrede madlavning og spisevaner. De fleste af bogens retter stammer fra før, madvarer dagligt blev transporteret på kryds og tværs af landet. Dvs. madretter som generelt blev formaliseret og udbredt i en periode fra den sidste del af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig.

Bogen er fyldt med både nationale klassikere og skønne egnsspecialiteter fra Gedser til Skagen, samt gode, lettilgængelige opskrifter på traditionelle retter, som er tilpasset moderne køkkener, smagsløg og kvalitet.

En stor bog med mange flotte billeder af mad og danske landskaber.

Om forfatteren

Nanna Simonsen er kogekone og har skrevet og talt om mad i bøger, i radio og på tv. Hun er modtager af Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom

Vind bogen

Bogen udkommer i december på GADs forlag, og er på 308 sider. Den vejledende pris er 349,95 kroner.

Vi trækker lod om en bog tirsdag 28. december 2021.

Vinder er Minna Justesen, Lem St.

Først publiceret: 21. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 5. januar 2022 kl. 13:01

Se, hvad vi ellers skriver om: