Her kan du blive vaccineret: Læger og apoteker klar

Se her hvor du kan få 3. stik: Vaccinationssteder, på apoteket og hos en læge. Du behøver vente på besked i din e-boks.

Myndighederne ruller nu den hidtil mest omfattende vaccinationsindsats ud over hele landet. Alle over 40 år opfordres nu til at få 3. stik.

”Vi står i en alvorlig situation på grund af den nye og mere smitsomme variant. Vi har heldigvis allerede revaccineret den ældste del af befolkningen, og nu fremrykker vi alle over 40 år, så de får 3. stik efter 4,5 måned. På den måde kan vi gå ind i vinteren med en bedre beskyttelse af dem, der er i øget risiko for alvorligt forløb, og en øget immunitet i befolkningen,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Fremrykningen gælder for alle, der er født i 1981 eller tidligere, og de kan få 3. stik fra dag 140 efter 2.stik.

Allerede nu kan man gå ind på vacciner.dk og booke tid, og man behøver ikke at vente på at få sin invitation i e-boks.

Der findes over 1.000 vaccinationssteder i Danmark.

Stik hos læge eller apotek

Man kan også henvende sig på de vaccinesteder, der tilbyder drop-in vaccination. Det gælder apoteker og læger.

På apotekerne er det muligt at få stikket fra tirsdag 12. december på 60 apoteker i Region Hovedstaden og flere vil komme til.

Kan du ikke komme til hos din egen læge, kan du få stikket hos en anden praktiserende læge,

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle at få 3. stik så hurtigt som muligt.

Se oversigt over vaccinationssteder her.

 

 

Først publiceret: 13. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 13:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

og