Så meget har coronakrisen koster os
Coronakrisen koster Danmark mange milliarder i direkte udgifter Der er brugt 80 milliarder på direkte coronaudgifter til og med juni i år. Læs hvordan de fordeler sig.
Økonomiske hjælpepakker til virksomheder, værnemidler og testindsatser har kostet Danmark milliarder under coronakrisen.
Der har været 80,1 milliarder kroner i direkte identificerbare coronarelaterede udgifter fra marts 2020 til og med udgangen af juni i år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Mest til virksomheder
Størstedelen af pengene i de 16 måneder frem til og med midtsommeren i år er brugt på økonomisk kompensation til virksomheder under krisen. Beløbet løber op i 56,9 milliarder kroner.
Ifølge Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, har pengene til kompensation været altafgørende.
– Selv om det er mange milliarder, så har det potentialet til at have reduceret omkostningerne i det lange løb.
– For det har været med til at holde hånden under det danske arbejdsmarked, så vi har været i stand til at vende tilbage til en situation med høj beskæftigelse og lav ledighed, som vi ser nu, siger han.
1/4 til sundhed
Knap en fjerdedel – 18,5 milliarder kroner – er udgifter direkte relateret til sundhedsområdet. For eksempel værnemidler og test uden for hospitaler.
Det er ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, Syddansk Universitet, en ret stor ekstra udgift. På området bruges normalt 190 milliarder kroner om året.
Sådan er der brugt penge på corona
En ny analyse viser, hvilke direkte udgifter Danmark har haft til corona. Se her, hvordan pengene er brugt.
I en ny analyse har Danmarks Statistik forsøgt at regne på, hvad der har været af direkte udgifter forbundet med coronakrisen. Det er det første forsøg på at beregne det, og analysen opdateres senere.
De samlede direkte udgifter beløber sig til 80,1 milliarder kroner til og med juni i år. Det udgør dog kun en mindre del af de samlede udgifter for offentlig forvaltning og service.
Her kan du se, hvordan pengene er brugt:
* Økonomisk kompensation: 56,9 milliarder kroner.
Der er under krisen blev lavet flere kompensationsordninger til erhvervslivet for at sikre, at det kom helskindet gennem krisen.
Her har der særligt været udgifter til ordningen for lønkompensation. Det løber op i over 15 milliarder kroner frem til og med juni i år.
* Sundhedsområdet: 18,5 milliarder kroner.
Der er blandt andet brugt penge på værnemidler til sundhedspersonalet. Det er løbet op i 4,9 milliarder kroner.
Prisen for coronatest i samfundssporet - altså ikke på de danske sygehuse - er 8,2 milliarder kroner, ligesom vaccinationsindsatsen har kostet 2,3 milliarder kroner.
* Initiativer for brancher og grupper: 4,6 milliarder kroner.
Der også iværksat flere initiativer under corona målrettet specifikke grupper.
For eksempel er der blevet udbetalt 1000 kroner til modtagere af ydelser - for eksempel dagpenge. Det skulle stimulere økonomien under krisen. Det løber op i alt 2,2 milliarder kroner.
Kilder: Danmarks Statistik.
– Så kan man spørge, om det er for meget. Og det er det jo ikke, hvis det har gjort, vi kom forholdsvis let igennem coronabølgerne.
– Vi fik ikke den tredje bølge i foråret – den får vi først nu, hvor andre får bølge fire. I det lys er knap 19 milliarder måske ikke voldsomt meget, siger han.
Selv om der altså er brugt milliarder i direkte udgifter, udgør det kun en mindre del af de totale udgifter.
I perioden har der inden for offentlig forvaltning og service været drifts- og kapitaludgifter for i alt 1874 milliarder kroner. Coronaudgifterne udgør altså kun en mindre del heraf.
16 milliarder til minkaflivning
De direkte udgifter til corona kan dog ikke opgøres helt endnu, og de ventes at stige. Siden juni er der blandt andet udbetalt yderligere 8,8 milliarder kroner i økonomisk kompensation.
Derudover forventes der også at blive udbetalt op mod 15,8 milliarder kroner til aflivningen af mink under corona.
Det blev sidste efterår besluttet, at alle mink skulle aflives, da der var set stigende smitte med coronavirus. Det frygtedes at kunne give problemer for vaccinerne.
Det endte med et uskønt forløb, hvor der først ikke var hjemmel til beslutning. Det kom dog senere. Aktuelt undersøges forløbet op til beslutningen af en kommission.
Først publiceret: 7. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 13:16
