Vind bogen: Hverdagsfester & weekendgæster
Med bogen "Hverdagsfester & Weekendgæster" får du både nemme opskrifter på hverdagsmad med storfamilien, naboerne eller badmintonklubben og inspiration til den næste fest.
”Med denne bog vil jeg gerne invitere dig til at favne festerne, både dem i hverdagen og livets helt store øjeblikke, på en lettere, sjovere, rundere og lidt mere hjemmelavet måde.”
Sådan skriver forfatteren Anne-Sophie Lahme i forordet til bogen “Hverdagsfester & Weekendgæster”, der leverer opskrifter og inspiration til både små og store sammenkomster.
Opskrifterne i bogen tager udgangspunkt i, at I er minimum 8 til bords, og retterne er uafhængige af årstiden og kan ofte forberedes dagen før.
Samtidig er “Hverdagsfester & Weekendgæster” krydret med guides til, hvordan du planlægger og kommer godt igennem store arrangementer, ligesom du får Anne-Sophie Lahmes nøgle til at holde den bedste tale på den runde fødselsdag.
I bogen finder du:
- Opskrifter på grøn gæstemad til hverdag og fest.
- Inspirerende menuforslag til små og store fester.
- Masser af idéer til at variere retterne.
- Over 60 lettilgængelige opskrifter.
- Tips og tricks til at skabe de bedste rammer for dig selv og dine gæster.
Om forfatteren
Anne-Sophie Lahme er cand.scient.pol., madstylist og opskriftsudvikler. Til daglig arbejder hun med kommunikation om fødevaretendenser og fødevarer. Anne-Sophie har tidligere udgivet kogebøgerne “Køkkenterapi” og “Køkkenmagi”.
Vind bogen
Bogen udkom for nyligt og koster 300 kroner.
Gads Forlag og SeniorNews udlodder sammen 1 eksemplar af den nye bog “Hverdagsfester & weekendgæster”. Du kan deltage i konkurrencen ved at udfylde kuponen herunder. Vinderne bliver udtrukket mandag 6. december 2021.
Go’ fornøjelse
Vinder er Hanne Vorre Clausen, Hasselager.
Først publiceret: 29. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 6. december 2021 kl. 18:15