Lena, 69 år, har Alzheimer: Hun har denne opfordring

Lena lider af Alzheimer og bruger nyt nationalt demenssymbol, så andre kan se, at hun måske har brug for en en håndsrækning. Hun ville håbe flere med demens ville bruge det lille skilt,

Lena på 69 år har demens. Hun lider af sygdommen Alzheimer.

Hun bruger dagligt et nyt nationalt demenssymbol Håndsrækningen, så alle kan se, at hun har demens.

Men hun ville ønske, at der var mange flere, der kendte til det lille skilt.

Det nationale demenssymbol, Håndsrækningen, skal gøre det mere trygt for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum.

“Jeg synes, at det er fantastisk og en kæmpe hjælp, hvis det bare kunne komme ud til alle,” fortæller hun i en video, der har lavet for Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark.

“Jeg ønsker, at folk de skal se, hvis jeg har brug for hjælp. Og at de skal hjælpe mig, hvis jeg står i en forretning og ikke kan finde ud af det…” fortæller Lena blandt andet i videoen.

Mere trygt

Folkebevægelsen  står bag det lille symbol Håndsrækningen, der skal gøre det mere trygt for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum.

Symbolet skal hjælpe omverdenen med at udvise tålmodighed og hjælpsomhed.

”Tanken med symbolet er, at når man ser symbolet, så er man lidt ekstra opmærksom og tilbyder eventuelt sin hjælp. Det er ikke altid, der er brug for konkret hjælp, nogle gange blot lidt mere tålmodighed. Derfor er det alfa og omega, at mange kender symbolet,” siger Lone Harlev, der er sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark.

3 simple råd

Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har tre simple råd, du kan følge, hvis du oplever, der er behov for konkret hjælp.

Tag kontakt –Smil og vær imødekommende.

Tal tydeligt –Stil ét spørgsmål ad gangen.

Vær tålmodig –Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej.

Se videoen med Lena her

Først publiceret: 27. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og