Lav det perfekte foder til havens fugle

Kalorier, fedt og hygiejne er afgørende, når du fodrer vinterens fugle. Til gengæld fraråder ornitologerne, at du fodrer med brød.

Den bedste og billigste fuglefoder laver du selv.

Det er en klassisk familieaktivitet at fodre havens vintersultne fugle. Men tænk over, hvordan du fodrer, så du ikke gør fuglene en bjørnetjeneste.

– Fuglene skider, hvor de spiser. Så hvis man ikke er opmærksom på hygiejnen, kan smittekim fra sygdom samles omkring foderpladsen, siger Allan Gudio Nielsen, der er naturformidler hos Fugleværnsfonden.

Derfor er råd nummer ét, at du skal have styr på hygiejnen omkring foderpladsen.

Læg foderet med afstand, så fuglene spiser med afstand. Og sprit eller overhæld gerne platformen med kogende vand en gang imellem.

– En art som grønirisk er gået tilbage i Storbritannien, fordi man har fået oparbejdet nogle sygdomme omkring foderpladser, forklarer Allan Gudio Nielsen.

Tænk over, hvad du fodrer med

Det er en myte, at maverne svulmer op på småfugle, hvis de fodres med brød, siger Allan Gudio Nielsen. Men det er rigtigt, at brød ikke er optimalt.

– Om vinteren har fuglene brug for et hurtigt energiboost. Så de skal have foder med højt indhold af protein og fedt, forklarer han.

Jordnødder og solsikkefrø er eksempelvis guf for sultne fugle.

Lav for eksempel en blanding af opvarmet fedtstof, solsikkefrø, jordnødder og havregryn, foreslår Allan Gudio Nielsen.

– Det er ren raketbrændstof for fuglene, siger han.

Allan Gudio Nielsen anbefaler, at du bruger kokosfedt.

Hvis du har noget svinefedt i overskud fra madlavningen, kan du også bruge det.

– Men det giver ikke så meget mening at købe svinefedt for at gavne fuglenes velfærd, hvis det så sker på bekostning af grisenes liv og velfærd. Så brug det, du har – eller hold dig til kokosfedt, siger Allan Gudio Nielsen.

Mad i kogler

Stop foderblandingen ind i mellemrummene på et par grankogler, og hæng foderkoglerne op med snor.

Det er også en klassiker at hælde foderblandingen i plastikkrus med snor i bunden.

– Men der er ikke brug for mere plastik i naturen. Så grankoglerne er bedre, siger Allan Gudio Nielsen.

Hvis man ikke vil lave sit eget fuglefoder, er nedfaldsæbler også et hit, fortæller Simon Christiansen, der er naturvejleder og forstander på Skagen Fuglestation, som drives af Dansk Ornitologisk Forening.

– Drosselfugle såsom solsort og vindrossel elsker æbler. Så man kan med fordel samle nedfaldsæbler i efteråret, lægge dem i skuret og fodre med dem hen over vinteren, siger han.

Fuglenes forskellige livretter

* Drosler elsker æbler.

* Silkehaler elsker bær og æbler.

* Grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider elsker solsikkefrø og hampefrø.

* Spurve, duer, fasaner og kragefugle elsker korn.

* Mejser og flagspætter elsker jordnødder og mejsekugler.

* Hvis man fodrer fra det tidlige efteråret, kan man tiltrække fugle, som bliver faste gæster hele vinteren.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.

Æbler, som er blevet stødt eller let brune i frugtkurven, kan også fint bruges.

Strø dem ud på græsplænen, eller læg dem på foderbrættet.

– Fugle kan smitte hinanden med sygdomme – ligesom mennesker – når de spiser mad fra samme buffet. Så spred foderet, råder Simon Christiansen.

Adgang til vand

Sørg også gerne for, at fuglene har adgang til vand.

Når alting fryser, har fuglene nemlig i sagens natur svært ved at finde adgang til vand.

Så stil gerne en skål vand ud, eller slå hul i fuglebadet med en skovl.

– Fuglene skal både bruge vandet til at drikke og til at rense deres fjerdragt. Og en pudset fjerdragt er afgørende for, at de kan holde varmen, siger Allan Gudio Nielsen.

/ritzau fokus/

Fuglenes forskellige livretter* Drosler elsker æbler.

* Silkehaler elsker bær og æbler.

* Grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider elsker solsikkefrø og hampefrø.

* Spurve, duer, fasaner og kragefugle elsker korn.

* Mejser og flagspætter elsker jordnødder og mejsekugler.

* Hvis man fodrer fra det tidlige efteråret, kan man tiltrække fugle, som bliver faste gæster hele vinteren.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.

Først publiceret: 14. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:22

Se, hvad vi ellers skriver om: