Vind dejlig kogebog: Meyers Jul

Med over 250 opskrifter kommer den nye store kogebog fra Meyers Madhus hele vejen rundt om julens måltider, teknikker og køkkenskikke.

Meyers nye kogebog kommer hele vejen rundt om julens måltider.

Ingen tid på året er så rig på traditioner, smag og håndværk som julen. Nu kan kogebogen Meyers Jul blive en trofast følgesvend i julen, for her vil der være svar at finde på de spørgsmål, der altid melder sig, når julemaden skal kokkereres. Og der vil være ny inspiration at hente, når vanerne skal udfordres.

Claus Meyer og holdet fra Meyers Madhus har mere end 500 sider at jule på. Det giver plads til at gå helt i dybden med alt det traditionelle – grisen, anden, silden, rødkålen, bagværket med mere. Samtidig digtes der videre på julefortællingen med nye retter, der gør brug af decembers bedste råvarer og giver friske vinkler på julemåltiderne.

Lokale klenodier som vendsysselsk grønlangkål og sønderjysk surrib præsenteres side om side med julemad fra andre lande og Claus Meyers egne familietraditioner.

Det gør også den grønne mad, der fylder mere og mere på danske juleborde, med spændende opskrifter til både julefrokost, decemberdage og juleaften.

Grundig behandling af julekøkkenet

Julekøkkenet er sjældent set så grundigt behandlet med kapitler om saucer, pølsemageri, charcuteri, syltning, desserter og ikke mindst alt julens bagværk – fra småkager, nye som gamle, til æbleskiver, brødet til julefrokosten og julede kager fra hele verden.

Her er drømmen om alt det, vi skal bage, koge, stege og sætte til livs i juletiden sammen med dem, vi holder af.

Claus Meyer elsker selv julen, har et flittigt brugt julemandskostume og har haft ansvaret for julemiddagen i hjemmet i mere end 25 år:

“Kærligheden til det sammensurium af julens smage, dufte, traditioner og indtryk, der på én gang er noget, vi alle er fælles om, og samtidig er en dybt personlig sag, har været baggrunden for at lave denne bog. Projektet har været på ønskesedlen i mange år, men har stået i skyggen af andre, der virkede mere presserende. Julen løber jo ingen vegne. Men nu er den her så, fortæller Claus Meyer i bogen.

Vind bogen

Claus Meyer har gennem tre årtier været med til at påvirke og løfte den danske madkultur. Gennem sine virksomheder, en lang række kogebøger, foredrag og deltagelse i den offentlige maddebat, arbejder Meyer ufortrødent på at bringe mere viden om mad og velsmag ind i danskernes hverdag. Med holdet Meyers Madhus har Claus Meyer dykket ned i julens køkkentraditioner og decembers råvareudbud for at give den definitive guide til velsmag i køkkenet i juletiden.

Bogen er netop udkommet og koster 400 kroner.

Forlaget Lindhardt og Ringhof udlodder sammen med SeniorNews tre eksemplarer af den nye bog “Meyers Jul”.

Vinderne bliver udtrukket fredag 19. november 2021.

Vindere er Ulla Maria Mortensen, Allerød, Preben Værnholt Pedersen, Kolding og Jørn Wigant, Silkeborg.

Først publiceret: 11. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og