Spot disse 6 fugle på foderbrættet om vinteren
Det er både nemt, gratis og hyggeligt at kigge på fugle fra køkkenvinduet. Læs her, hvilke arter I kan være heldige at få på besøg.
Det er gråt, vådt og bliver hurtigt mørkt – og vinterhalvåret er måske ikke i sig selv den mest spændende årstid i haven.
Til gengæld er det en årstid, hvor du kan få spændende gæster på foderbrættet.
– Især på snevejrsdage vil fuglene gå på foderbrættet, fordi de har svært ved at finde føde, siger naturvejleder Simon Christiansen, der er forstander på Skagen Fuglestation, som drives af Dansk Ornitologisk Forening.
Flokkes om foderbrættet
De insektædende arter ser du ikke, for de er fløjet sydpå.
Men de frøspisende fugle vil til gengæld flokkes om foderbrættet.
– De klassiske gæster i vinterhaven er musvitter og blåmejser. Men du kan også være heldig at få besøg af finker såsom grønirisk, nævner Simon Christiansen.
Træk- eller standfugl?
* Det er klassisk lærdom, at der er træk- og standfugle. Men i virkeligheden er billedet mere nuanceret.
* De fleste danske arter er nemlig trækfugle i den forstand, at de flytter sig efter føde og årstid samt for at undgå indavl.
* Skønnet 90 procent af danske rødhalse flyver eksempelvis sydpå til Middelhavet om vinteren, mens de resterende 10 procent bliver på vores breddegrader.
* I august trækker de første fugle, som skal nå helt til Afrika. De fugle, som skal til Sydeuropa, trækker senere.
* Det største fugletræk sker typisk i september og oktober, men det foregår primært om natten, så du ser kun en brøkdel.
Kilde: ornitolog Simon Christiansen fra Skagen Fuglestation.
Grønirisk er seværdig og let at kende, fordi kroppen er olivengrøn, mens den har et gult vingebånd.
– Det er bare en virkelig flot fugl, siger Simon Christiansen.
En anden fugl, der springer i øjnene i det grå og mørke, er dompappen, tilføjer Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder og naturformidler hos Fugleværnsfonden.
Hannen er rød, og hunnen er næsten lilla.
– Det er nogle af de smukkeste havefugle, vi har herhjemme. De har skarpe, klare farver – nærmest pangfarver, siger han.
Heldig at tiltrække drosler
Afhængig af årstid kan du også være heldig at tiltrække drosler, nævner Simon Christiansen.
Den mest kendte drossel er solsorten, men i forbindelse med vintertrækket kan du være heldig at få besøg af en vindrossel.
– Man ser dem sjældent midt på vinteren. Men i oktober og november og i det tidlige forår trækker millioner af dem hen over Danmark, hvor du kan være heldig, at den går på foderbrættet, siger Simon Christiansen.
En anden seværdig vintergæst er silkehalen.
Den har en grå fjerdragt, en karakteristisk fjertop og en sort zorromaske.
Hvis du alligevel er i tvivl om, hvorvidt det er den, du har på besøg, kan du bruge ørerne.
Silkehalen har nemlig en meget særlig stemme, der lyder som små, bimlende juleklokker, forklarer Simon Christiansen.
– Silkehalen er for det første helt vildt smuk, og samtidig er den spændende, fordi den kommer hele vejen fra den sibiriske tajga (sumpet nåleskovsområde, red.), siger han.
Gråsisken er en vintergæst
En anden spændende vintergæst er gråsisken. Hvis du får besøg af den, kan du også forvente, at den er kommet langvejs fra.
Gråsisken er nemlig mere end omstillingsparat i sin jagt på føde. Og Skagen Feltstation har haft besøg af én, der var ringmærket i Kina, fortæller Simon Christiansen.
– Udseendemæssigt er den sjov, fordi den har en karakteristisk og pangfarvet rød pandeplet, tilføjer han.
En sidste nævneværdig vintergæst er kernebideren.
Med fantasi og god vilje kan den have noget næsten papegøjeagtigt over sig, fordi den har et stort næb og markante aftegninger i klare, stærke farver.
– For mig er kernebideren en rigtig vinterfugl, og man bliver altid glad for at se en kernebider, fordi den både er køn, farvestrålende og sjov, siger Allan Gudio Nielsen.
/ritzau fokus/
Først publiceret: 8. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:18
