Derfor stiger din vandregning

Mange har fået højere vandregning end sidste år. Årsagen er corona-epidemien, siger vandværker.

Vi har brugt toilettet mere, mens vi har været hjemme under corona-epidemien.

Mange danskere har kunnet konstatere, at deres vandregning blev lidt højere sidste år. Ligesom med så meget andet i denne tid, så kan vi også give corona skylden for det

Det oplyser DANVA, der er de danske vandværkers brancheorganisation.

Mens hver af os brugte 101 liter vand i døgnet i gennemsnit i 2019, så steg det forbrug til 104 liter i døgnet under nedlukningen.

”Fordi danskerne har trukket ud i deres eget toilet derhjemme i stedet for på arbejdspladsen eller på undervisningsinstitutionen, så er vandregningen for den gennemsnitlige husstand steget med knap 200 kr. i forhold til året før. Når det er sagt, så faldt det samlede vandforbrug i samfundet en smule, da institutioner og erhvervslivet brugte mindre vand i 2020,” siger fagleder i DANVA, Thomas Sørensen.

Vådservietter er et stigende problem

Måske har danskerne også snottet mere under corona og måske anvendt flere vådservietter og end tidligere.

Hvert fald har vandselskaberne oplevet en stigning i udgifterne til at rense stoppede pumper for de populære plasticklude.

”Vandselskaberne oplyser, at problemet med vådservietter i kloakken er blevet fordoblet de seneste ti år. Der er i sidste ende kun vandkunderne til at betale de øgede udgifter, som vandselskaberne har fået af den grund,” siger Thomas Sørensen.

En undersøgelse, som DANVA har foretaget blandt vandselskaberne i foreningens benchmarking, viser, at vådservietter, der smides i toilettet, koster DANVAs medlemmer cirka 80 millioner kroner om året.

Vådservietter, der ikke kan opløses, må under ingen omstændigheder kastes i toilettet.

Først publiceret: 1. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:12

Se, hvad vi ellers skriver om:

og