Endelig weekend: TV du kan glæde dig til

Glæd dig til en stor TV-weekend med kæmpeshow for en god sag, film om syngende fiskere og vilde dansetrin.

Endelig weekend og udsigt til koldt efterårsvejr – og masser af godt TV. Op med fødderne, kaffe i koppen – og tænd for fjernsynet, der byder på både storslået underholdning og gode film.

Både fredag og lørdag har TV2 fokus på kræft med “Knæk Cancer”-kampagnen, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse

Vild med Dans, TV2 fredag kl. 20.00

De seks tilbageværende par danser til fordel for “Knæk Cancer”. Ingen sendes hjem. Det hele handler denne gang om at danse så mange penge hjem til Kræftens Bekæmpelse som muligt.

Der kommer også tre helt almindelige danskere på gulvet, der danser sammen med en professionel dansepartner fra “Vild med dans”. Fælles for de tre nydansere er, at de alle har cancer tæt inde på livet.

The Perfekt Storm, DR2 fredag kl. 20.00

Billy Tyne er skipper på en sværdfiskebåd. Billy har ikke så meget held med sin fangst, og sejler derfor langt ud i Atlanten, til Flemish Cap, hvor han ved, der er fisk. Tre storme trækker sammen fra hver sin side, og mødes lige der, hvor Billy Tynes skib ligger. Filmen følger skipper Tynes og besætningens kamp mod stormen og bølgerne.

Knæk Cancer, TV2 lørdag kl. 19.45

Det cirka fire timer lange “Knæk Cancer Live” sendes direkte fra Værløse. Mads Langer og Andreas Odbjerg står for musikken i den første del af showet, mens kendte danskere i Knæk Cancers callcenter tager imod de mange opkald fra gavmilde danskere. Natasja Crone, Louise Wolff og Andrea Elisabeth Rudolph er værter.

Anden del af showet fortsætter klokken 22.30 musik fra Medina og Silas Bjerregaard samt stærke historier og interviews.

Ku du li’ komedien “Det’ bare mænd” – så vil du elske “Fishman’s Friends”.

Fishermans’s Friends, TV2 Charlie kl. 21.55

Efter en dag på havet slår de sig løs på pubben og giver den gas med lystige sømandsviser. Og de kan synge, så hjerterne slår, de talentfulde fiskere i filmen ”Fisherman´s Friends”. Så godt, at da de bliver opdaget af en musikmanager fra storbyen, pludselig står med en millionkontrakt og ser sig selv spille for udsolgte stadions.

Anne og Anders i Norden – Finland, DR1 søndag kl. 20.00

Anne og Anders er nået til vejs ende på deres store nordiske odysse. Og den slutter i Finland til lyden af melankolske celloer og smagen af blød blåbær-vodka. Og hvem havde lige forestillet sig Anne og Anders danse til Finlands helt egen version af tango.

 

 

 

Først publiceret: 28. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og