Nu starter kampen om de bedste lygtepæle

De kan måske virke lidt gammeldags her i 2021, hvor meget information ellers kommer fra en skærm. De belaster miljøet. Og nogle vil mene, at de heller ikke pynter i gadebilledet.

Alligevel bliver der igen kamp om lygtepælene, når der fra lørdag 23. oktober klokken 12 må hænges valgplakater op i forbindelse med kommunalvalget.

Der vil blandt andre Sonja Marie Jensen, Socialdemokratiets spidskandidat i Nyborg, stå klar med frivillige hjælpere.

Forinden ligger et stort arbejde med at lægge en strategi for, hvor og hvordan plakaterne skal op, og det kan godt være hektisk, når det går løs, fortæller hun.

– Jeg har været vidne til VU’ere og DSU’ere (Venstres Ungdom og Dansk Socialdemokratisk Ungdom, red.), der kommer op at diskutere om, hvem der kom først, og ældre herrer, der løber om kap for at få den rigtige lygtepæl.

– Heldigvis er der generelt rigtig god stemning, for det er en sjov dag for alle, der er med, siger Sonja Marie Jensen.

Kan ikke undvære plakaterne

Hun kunne ikke forestille sig at undvære plakaterne.

– Valgplakater er med til at skabe en god stemning. De er med til at minde folk om, at der er valg, siger hun.

Det er dog ikke alle, der er enige. For eksempel har der været stillet forslag om at droppe dem i Haderslev, Faxe, Høje-Taastrup og København.

Men ingen af stederne har kommunalpolitikerne kunnet blive enige om en fælles hensigtserklæring om en valgkamp uden plakater.

Nogle lokale partiforeninger og kandidater går solo med budskabet om at droppe plakaterne. For eksempel Morten Lond, som stiller op for Venstre i Aarhus og står bag hjemmesiden valgplakaternejtak.dk.

Men det er en dårlig idé, hvis man gerne vil have stemmer. Ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet virker valgplakaterne nemlig.

– Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem det at opsætte valplakater og så ens personlige stemmetal.

– Ved sidste kommunalvalg var det sådan, at i de små kommuner betød valgplakater ikke noget, men jo større kommunen er, jo mere betyder de, siger hun.

– Valgplakater giver vælgerne et billede, et navn og et partibogstav, selv om de ikke har bedt om det. Vi kan ikke undgå at se plakaterne, når vi bevæger os i det offentlige rum, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Læse og Fanø har droppet plakater

I nogle små kommuner har man da også allerede droppet valgplakaterne. Det gælder for eksempel på Fanø og Læsø.

Ifølge Brian Winther, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti på Læsø, ville man her nok nærmere gøre sig uheldigt bemærket, hvis man hang en plakat op.

– Der plejer at sidde en eller to plakater for regionsrådsvalget lige ved færgen, så folk kan se dem. Men ellers bruger vi det slet ikke her på øen.

– Vi kender jo hinanden alle sammen, så vi har slet ikke brug for valgplakater. Det er heller ikke godt for miljøet, og det ser ikke pænt ud, siger han.

Brian Winther fører i stedet valg kamp ved debatmøder og gennem Facebook.

Også Lone Loklindt, spidskandidat for De Radikale på Frederiksberg, har tidligere overvejet at droppe plakaterne. Mest af hensyn til miljøet. Men valgplakaternes funktion er for vigtig, mener hun.

– Jeg synes, at valgplakater er noget af det mest demokratiske, vi har, for det er noget, som alle kandidater kan få råd til i større eller mindre omfang.

– Det er vigtigt for mig, at man tænker miljø ind. Men det er også vigtigt, at alle faktisk kommer til orde og bliver set, og at valgplakater på den måde jo er med til at gøre alle klar over, at nu er der lige straks kommunal- og regionalvalg, siger hun.

/ritzau/

Først publiceret: 21. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:02