Se de nye emojis: Gravid mand, brune bønner og smeltet ansigt
Nye emojis, som du slet ikke vidste du manglede, er på vej til din telefon.
Er du vild med at bruge emojis på Facebook, og når du skriver til dine venner? Så kan du glæde dig over, at du snart får 37 nye at vælge imellem.
Der findes allerede 838 emojis, men der kommer hele tiden nye til.
Hvem bestemmer over de nye emojis?
Det er Unicode-konsortiet der vælger nye emojis. Unicode er en nonprofit-organisation som blandt andet består af Apple, IBM, Microsoft, Facebook, Google og Yahoo.
De seneste emojis er blevet godkendt af Unicode-konsortiet i september 2021 og vil blive rullet ud til vores telefoner og Facebook i løbet af slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022.
Den seneste opdatering hedder Unicode 14.0
Gravid mand og andre nye emojis
Siden 2016 har du kunne vælge en gravid kvinde til dine beskeder, men snart kan du også vælge en gravid mand og en gravid person, som hverken er mand eller kvinde.
Gravid person
Smeltet ansigt
Ansigt med skæv mund
Stiplet ansigt
Ansigt tæt ved tårer
Ansigt som kigger gennem fingre
Alle de nye emojis
Brune bønner, rutschebaner, røntgenbillede, discokugle, Fatimas hånd, fuglerede med og uden æg og alle de andre nye emojis, du kan glæde dig til at prøve af.
Først publiceret: 22. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:39