Maria Stenz: Jeg blev opslugt af sorg efter Jens’ død
Skuespilleren Maria Stenz troede hun var blevet dement efter sin mands død. Hun følte sig som i en boble, men efter nogle år lysnede det, fortæller hun.
I det nye nummer af ugebladet Hendes Verden fortæller den 81-årige Maria Stenz om hvordan hun mistede vejgrebet og blev opslugt af sorg, da hendes mand, DR journalisten Jens Nauntofte, døde i 2017.
Maria Stenz og Jens Nauntofte mødt hinanden i begyndelsen af 1980’erne og blev gift i 1982.
I interviewet i Hendes Verden fortæller hun rørende og meget detaljeret om da hun i marts 2017 efter 35 års ægteskab mistede ham meget hurtigt efter en aggressiv infektion sandsynligvis forårsaget af tarmslyng.
Døde pludseligt
”Han blev pludseligt indlagt og lå på hospitalet i 14 dage, men jeg tænkte: ”Han skal nok komme sig.” Han lå i respirator og blev hele tiden overvåget på intensiv. Den dag han døde, havde jeg lige været på besøg, da jeg ville ringe og høre til ham, men jeg kunne ikke få fat i sygeplejersken. Så fik jeg fat i en, der bare sagde, at jeg skulle skynde mig at komme derud. Jeg havde lige fået to spejlæg og et glas rødvin, så jeg tog en taxa. Da jeg kom ind på stuen, var der en masse mennesker omkring Jens, men ingen talte til mig”.
“Det viste sig, at hans hjerte var holdt op med at slå, og de havde fået det sat i gang flere gange. Pludselig kom en læge over og sagde til mig, at jeg skulle sætte mig hen og tage Jens i hånden, for nu ville de slukke alle hjælpemidlerne. Ud af det blå. Det var så besynderligt. Han havde jo lige været i live”, forklarer Maria Stenz.
Troede jeg var blevet dement
”Fra det øjeblik var der så meget, der skulle gøres med bedemand, hospitalet, og hvad skulle han have på? Jeg skulle også ringe rundt til alle dem, der skulle vide det. Det føltes som at blive centrifugeret. Jeg gjorde det hele, men i en lang periode derefter troede jeg, at jeg var ved at blive dement. Hvis jeg tog mig sammen og gik ud til en frokost, forstod jeg ikke, hvad folk talte om. Jeg følte mig som i en boble, men nogle år efter lysnede det. Der har dog været tilbagefald, hvor jeg har følt mig sort i sjælen.”
På pension i 8 år
Den 78-årige Jens Nauntofte nåede at være på pension i otte år, og havde netop afleveret manuskriptet sin til 8. bog til sit forlag. Bogen “Minefelter” om hans dramatiske og højspændte opleveler som udenrigsreporter, udkom derfor først efter hans død.
Se videoen med Maria Stenz’ og det store hit, “Hvor er alle drømmene?”, som gjorde hende til et landskendt navn i Danmark.
Først publiceret: 21. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:37