Se havens farligste redskab

Hækkeklipperen topper som den farligste hjælper i haven. Arme, ben, hoved og hals er særligt udsatte, når du laver havearbejde.

Pas på, når du tager hækkeklipperen frem.

Det er ikke helt ufarligt at lave havearbejde. Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital har kigget på statistikken over uheld i haven, og det er der kommet en kedelige Top 3 ud af, hvor hækkeklipperen topper som den farligste hjælper

Hækkeklipperen

Ingen hæk uden en hækkeklipper. Den kan dog være mindst lige så farlig, som den er effektiv. Klingen er tæt på arme, ben, hoved og hals – og står man på en stige eller klipper højere end skulderhøjde, er man ekstra udsat. Så hækkeklipperen er ubestridt havens farligste redskab.

Stigen

Stiger kan virke uskyldige, men kommer også højt på listen. Ofte bruges stiger samtidig med andre haveredskaber, så man ikke kan holde fast i stigen. Hvis man oven i købet udfordres på sine akrobatiske evner, kan det derfor hurtigt give udfordringer med balance og sikkerhed.

Plæneklipper og havetraktor

Den roterende hjælper er årsag til mange ulykker i haven. Hvis man f.eks. kører en fod over, får fingrene for tæt på klingen, eller når klingen “skyder” sten og andre genstande ud til siden, kan det gå gruelig galt.

Fem råd til at undgå haveulykker

  • Sluk for hække- eller plæneklipperen, når du fjerner hække-, gren-, eller græsaffald
  • Stil stigen stabilt
  • Undgå at arbejde fra højder, hvor du kan falde ned og påføre dig brud
  • Brug det anbefalede sikkerhedsudstyr, fx sikkerhedsbriller, handsker og høreværn
  • Få professionelle til at tage sig af de opgaver, du ikke er tryg ved

Kilde: kilde: Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital.

Først publiceret: 9. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:28

Se, hvad vi ellers skriver om: