Regeringen vil hæve skattefri præmie til seniorer

I nyt udspil vil regeringen hæve præmie til seniorer, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen

Står det til regeringen, kommer der nu en ekstra stor økonomisk gulerod til seniorer, der fortsætter med at arbejde, selv om de har nået folkepensionsalderen.

Det fremgår af udspillet “Danmark kan mere”, som blev offentliggjort tirsdag.

Seniorpræmien – som den kaldes – vil regeringen hæve til 65.000 kroner for det første år og til 35.000 kroner det andet år, seniorer arbejder efter at de har nået folkepensionsalderen. Det er i dag 66,5 år.

Beløbene er i dag henholdsvis 43.697 kroner og 26.010 kroner.

“Regeringen ønsker med forslaget, at tilskynde til, at de seniorer, der kan og vil, bliver i arbejde,” fremgår det af udspillet.

For at kunne få seniorpræmie efter at du har nået folkepensionsalderen, skal du arbejde mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år. Det svarer til i alt 1.560 betalte arbejdstimer inklusive ferie.

Først publiceret: 8. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

og