Sådan får du dine penge til at vokse

Er du træt af negative renter, og fylder kontanterne for meget i madrassen, så kan det være en mulighed at sætte sine penge i aktier og obligationer. Her har vi samlet en række gode råd, hvis du tænker i den retning.

Mange danskere har kastet sig over investering i aktier og obligationer det seneste år tid, ikke mindst på baggrund af de negative renter, som pengeinstitutterne har indført på indestående over 100.000 kroner.

Men har du aldrig investeret i “papir-penge” før, så kan det være uoverskuelig og næsten frygtindgydende at sætte sin opsparing i aktie og obligationer.

”Tommelfingerreglen er, at man bør overveje at investere, hvis man har en pose penge, som man ikke skal bruge de næste 3-5 år,” siger privatøkonom Brian Friis Helmer hos Arbejdernes Landsbank.

Tidshorisont på 5 år

Hvad kan du så forvente at få ud af 100.000 kr. på 5 år?

Et eksempel er det her fra Arbejdernes Landsbank:

100.000 kr. på en bankkonto om 5 år forventes at blive til 97.500 kr., fordi der tilskrives en negativ rente på 0,5 pct., svarende til Nationalbankens indskudsbevisrente.

(Negativ rente beregnes af beløb over de første 100.000 kr. pr. kunde, som er friholdt for negativ rente.)

Investerer man i Arbejdernes Landsbanks Let-invest, som er en blandet portefølje (beholdning, red.) med aktier og obligationer) med “mellemrisiko” i 5 år, forventes 100.000 kr. at blive til 110.100 kr. (svarende til 10,1 pct.) med de nuværende afkastforventninger.

Så mange penge vi

Ifølge Danmarks Statistik har hver voksne dansker gennemsnitligt 220.000 kr. stående i banken. Kan man ikke genkende sig selv i det tal, skal man ikke gå i panik.

Ifølge Nationalbanken har den typiske dansker nemlig 51.000 kroner stående. Den store forskel mellem den typiske dansker og gennemsnittet skyldes, at en lille gruppe danskere har mange penge stående.

Sæt noget til side

Du skal naturligvis ikke investere alle dine penge.

Hvor meget man skal lade stå på kontoen, er naturligvis individuelt. Men råddet fra Arbejdernes Landsbank er, at du lader 2-3 månedslønninger (efter skat) eller et halvt års faste udgifter stå uberørt på kontoen, så du altid har til løbende forbrug og uforudsete begivenheder.

Har du flere penge end det, bør du også overveje at afdrage på gæld, indskyde på pension eller energioptimere din bolig, før du investerer. Det er nemlig nogle sikre ”investeringer”.

Men har du stadig yderligere overskud på kontoen og de lange briller på, kan du overveje at investere en pose penge, som du kan undvære i en håndfuld år.

Der er risiko for udsving

”Man skal tænke sig grundigt om, når man investerer, for der er ingen garantier på aktiemarkedet. Men hvis du har en tidshorisont på for eksempel 5 år, kan du også holde til udsving undervejs. Historien har vist, at investeringer som oftest betaler sig på den lange bane,” siger privatøkonom Brian Friis Helmer.

Det er ikke gratis

Du skal også vide, at der er omkostninger forbundet med at investere.

I eksemplet med Arbejdernes Landsbank Let-invest mellemrisiko for 100.000 kr., ligger omkostningerne på ca. 1,16 pct. Det er fratrukket det forventede afkast på ca. 10,1 pct. om 5 år, som i eksemplet forventes at lande på 110.100 kr. under de nuværende forudsætninger.

Du kan selvfølgelig også investere på egen hånd via et depot, som du får tilknyttet en af dine bankkonti. Jo mere, du gør selv, jo færre omkostninger er der.

Som altid med investeringer i aktier og obligationer er der ingen garanti. Men har du lyst til at begynde at investere din opsparing i aktier og obligationer, skal du altid begynde med at tage en snak med din bank, og sætte dig grundig ind i tingene.

Her er forskellige links til sider, hvor du kan læse om at være nybegynder i aktie- og obligationsmarkedet.

Aktier for begyndere – Financier.com

4 gode råd – Nykredit.dk

Arbejdernes Landsbank – LetInvest

Alt for Damerne begynder-guide og ordforklaring 

På den populære Facebook-gruppe “Moneypenny – Kvinder som investerer“, giver medlemmerne hinanden gode råd om aktieinvesteringer og hvordan du kommer i gang.

Først publiceret: 9. august 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:01