Dannebrog i redningsaktion med dronningen ombord
Kongeskibet Dannebrog, en passagerfærge fra Molslinjen og en helikopter fra Forsvaret er blandt dem, der lige nu er blevet sat ind sydøst for øen Hjelm i Kattegat for at lede efter en kutter, der er ved at synke.
Kongeskibet Dannebrog er lige nu i gang med at leve efter en sunken kutter med to fiskere ombord. Sammen med en færge fra Molslinjen, der også er i området, samt en helikopter fra Forsvaret, indgår Dannebrog også i eftersøgningen.
“Der er to personer om bord, og de meldte, at de var synkende og formentlig snart ville miste forbindelsen. Det virkede kritisk i den første melding, siger den vagthavende hos Redningstjenesten.
Den synkende kutter slog alarm til Forsvaret omkring klokken seks mandag morgen, og de to personer er endnu ikke fundet.
Foruden et skib fra Grenå Redningsstation deltager også en af Molslinjens færger, der var på vej fra Aarhus til Odden med passagerer ombord, da den blev bedt om at deltage i eftersøgningen af kutteren.
“Kodekset er, at hvis man får et opkald så reagerer man, siger Jesper Maack, der er PR- og kommunikationschef hos Molslinjen, til TV 2.
Derfor sejlede den straks til det angivne sted og var dermed første skib på stedet.
“Kaptajnen har holdt passagererne underrettet om, hvorfor kursen har været fraveget. Vi har orienteret passagererne undervejs, og der er blevet serveret noget kaffe”, siger han.
Dronningen er ombord på Dannebrog lige nu. Hun gik “ombord”, om det hedder, på skibet i lørdag i København. I går søndag sejlede Dannebrog ud og satte kurs mod Aaalborg, hvorfra dronning Margrethe går i land for at tage videre til sit jagt-sted, Trend, hvor hun skal være et par dage.
“Dannebrog var i området, og går selvfølgelig ind, når der bliver kaldt mayday”, siger Michael Bech Svendsen, der er vagthavende officer hos Forsvaret.
Dannebrog er en del af søredningstjenesten, og kan også bruges som hospitalsskib. Men lige nu deltage det gamle skib altså sammen med dronningen i eftersøgningen af de to fiskere.
Først publiceret: 26. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:53