Kommune vil ansætte pensionister på plejehjem

Mangel på ferieafløsere i ældreplejen får kommune til at komme med usædvanligt initiativ.

Der mangler ferieafløsere til de ansatte på plejehjem og i ældreplejen, der lige nu holder ferie.

Det har fået flere kommuner til at skære ned på hjælpen til de ældre.

Det gælder også i Solrød Kommune nord for Køge, der i sommerferieperioden mangler medarbejdere i den Kommunale hjemmepleje og på det lokale plejecenter Christians Have.

Meld jer som ferieafløsere

Men nu er kommunen kommet med et usædvanligt initiativ.

I et opslag opfordrer kommunen andre folkepensionister og efterlønnere til at tage job i ældreplejen.

”Hvis der sidder nogle pensionister eller efterlønnere, som gerne vil melde sig som ferieafløsere, så vil vi meget gerne høre fra dem”, skriver kommunen på sin hjemmeside.

”Vi har aldrig stået i en lignende situation før. Det har været enormt svært at rekruttere blandt de grupper af for eksempel studerende og ledige ufaglærte, som vi plejer at have som ferieafløsere,” siger Solrød Kommunes direktør, Dorte Saabye.

I opråbet beder kommunen også et frivilligt korps af, som er plejecentret, om at hjælpe med aktiviteter som for eksempel bus- og gåture, så personalet kan frigøres til andre opgaver.

Pleje er skåret ned

Manglen på vikarer betyder, at de ældre på plejehjem og i hjemmeplejen i nogle tilfælde ikke får redt seng eller at får gjort rent så ofte, eller at der er færre besøg fra hjemmeplejen

Samtidig kan omsorgsbesøg blive erstattet af telefonopkald, og på plejecenter Christians Have vil der i perioder blive købt mad udefra i stedet for, at personalet skal bruger tid på at kokkerere hjemmelavet mad, oplyser kommunen.

Efterlysningen efter ferieafløser har hidtil kun resulteret i tre ansøgninger – heraf var den ene fra en 15-årig pige,

Hvad mener du?

Er det godt eller skidt, når kommuner vil ansætte pensionister og efterlønnere som vikarer i ældreplejen? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: 16. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:50