Advarsel mod falske sms-beskeder
Pas på falske sms-beskeder, der ser ud til at komme fra Statens Serum Institut. Se fup-sms her
Lige nu modtager mange en SMS-besked fra det, der ser ud til at være fra Statens Serum Institut.
Men pas på. Beskederne er falske.
I de falske sms’er skriver ukendte afsendere, at Statens Serum Institut har sendt ny post, som modtageren skal logge på en hjemmeside for at læse.
Målet er at narre dig til at klikke på linket i sms’en og på ulovlig vis få fat i personlige oplysninger, fx folks log-in til NemID. Der er tale om såkaldte smishing-beskeder, hvor nogen udgiver sig for at være Statens Serum Institut.
Sådan kan en af de falske sms’er se ud. Advarsel: Klik ikke på linket, slet sms’en.
Først publiceret: 3. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:31