Har du dette mundbind? Så brug det ikke
Lægemiddelstyrelsen har pålagt producent at trække stofmundbind tilbage.
Danskerne bruger løs af stofmundbind, men ikke alle mundbind lever op til myndighedernes krav.
Nu har Lægemiddelstyrelsen pålagt en producent at stoppe markedsføring og salg mundbindet ”Copper Inside” – kobbermundbind – og trække produktet tilbage fra det danske marked.
Stort indhold af kobber
Årsagen er, at produktet ikke lever op til de gældende krav til medicinsk udstyr og derfor er uretmæssigt CE-mærket.
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at indholdet af kobber i mundbindet er så stort, at det bør lægge i en højere risikoklasse, end fabrikanten har angivet.
Samtidig er firmaet bag kinesisk, og reglerne for medicinsk udstyr kræver derfor, at fabrikanten skal have en autoriseret repræsentant i EU/EØS. Det har fabrikanten ikke.
Anprises ulovligt
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion påbød allerede i oktober virksomheder at stoppe salget af kobbermundbind.
Den gang oplyste Kim Holm Boesen, kontorchef, Miljøstyrelsen, at virksomheder har solgt genanvendelige stofmundbind, der anprises med blandt andet at kunne slå virus ihjel via et tilført kemikalie i mundbindene.
”Sådanne produkter må ikke markedsføres eller anvendes, medmindre det er godkendt i henhold til EU’s biocidforordning. Det har virksomhederne ikke sikret, hvorfor produkterne er ulovlige at markedsføre”, lød det dengang.
Først publiceret: 15. april 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 14:15