Ældre æææælsker emojis
Før var det teenagere, der bruge hjerter, zzzzz'er og smileys. Nu er det seniorerne, der bruger dem, fordi "det er så hyggeligt".
Jo ældre man bliver, jo mere vild er man med emojis, og så skriver seniorer sms’er, som skriver de et brev, mens børnebørnene skrive sms’er, som de snakker.
Hvem kan ikke huske dengang en sms fra en teenagepige var fyldt med zzzzzz’er, hjerter på stribe og masser af dø-af-grin-smileyer. Sådan er det ikke mere. I dag er det pigens forældre, og især hendes bedsteforældre, der er glade for de positive smileyer og tommelfingre.
Det er Marianne Haugaard Hansen, cand.mag. i lingvistik, der har undersøgt vores brug af emojis på de sociale medier for at blive klogere på hvordan generationerne kommunikerer online.
Aldersmarkør
”Forældrene og bedsteforældrene fortæller selv, at de synes, det er hyggeligt at bruge emojis. De unge beskriver emojis som et forældre- og bedsteforældre-fænomen, så emojis er helt klart blevet en aldersmarkør”, fortæller Marianne Haugaard Hansen.
I hendes undersøgelser citerer hun bl.a. 16-årige Saarah for en meget typisk udtalelse:
”Ærligt, ikke, jeg tror, at emojis er sådan lidt døde. Engang var der så mange som muligt, men hvis du laver sådan en, hvor du bruger 70 grine-smileyer, så sidder jeg bare og tænker: Hvor gammel er du??!”
”Tit er det sådan, at unge gerne vil adskille sig fra deres forældre og bedsteforældre. Så når de voksne begynder at bruge emojis, holder de unge op”, supplerer Marianne Haugaard Hansen.
Der er stadig masser af usagte regler for hvordan man kommunikerer på de forskellige platforme; reglerne er bare forskellige om man er 16, 45 eller 75 år.
Ofte er det de ældre generationer, der kritiserer de unges sprogbrug. Men de unge har også mange fordomme om de ældres sprogbrug online, har undersøgelsen vist.
Skriver for langt
De unge synes bl.a., at de ældre har svært ved at fatte sig i korthed, og så går de alt for meget op i retskrivning.
16-årige Maya fra undersøgelsen siger sådan her: ”Jeg er ligeglad med kommaer og sådan noget, når jeg skriver til min veninde. Men min mor, hun kan ikke engang sende en besked til en veninde uden at sætte kommaer rigtigt og stave alting rigtigt”.
”De ældre læner sig mere op ad klassisk, skriftlig kommunikation, når de kommunikerer på de sociale medier. Deres beskeder er korrekte og ofte meget lange. De unges kommunikation er derimod mere flydende, det skal gå hurtigt og de ved, at modtagere forstår dem”, fortæller Marianne Haugaard Hansen.
Dog bliver de unge mere optaget af at stave korrekt og undgå fejl, når de skriver på hel- og halvoffentlige steder, som f.eks. Facebook.
Marianne Haugaard Hansen så heldigvis også tydelige tegn på, at begge parter forsøgte at nå hinanden, når de kommunikerede. Det var tydeligt, at forældre og bedsteforældre skruede ned for de mange emojis samt skrev kortere til de unge, for så var der en chance for at de unge svarede på spørgsmålet.
Først publiceret: 24. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 14:38
