Dagens dårlige nyhed: Det koster 10 år at være fattig

De 25% fattigste mænd lever 10 år kortere end de 25% rigeste. Så selv om middellevetiden hele tiden stiger i Danmark, så er det absolut ikke lige meget for alle danskere. Den sociale ulighed i dødelighed bare vokser og vokser, og det har den gjort konsekvent gennem de sidste 35 år.

Forleden var dagens gode nyhed, at vi lever længere og længere. I 2020 var middellevetiden igen steget og er nu 79,5 år for mænd.

Udsigten til et længere liv gælder dog ikke for alle danskere.

Ligger der fire små nyfødte drenge på en barselsgang, så peg på en af dem. Han skal regne med at dø 10 år før en af de andre drenge. Det skal han, fordi han vil komme til at vokse op som en af de 25% fattigste mænd i Danmark, mens den anden dreng vokser op som en af de 25% rigeste i Danmark. Den fattige dreng skal regne med at dø som 74-årig, mens den rige dreng først dør som 84-årig.

Kød og blod bag statistikken

Det er alt sammen statistik. Tal og grafer. Men som altid er der kød og blod bag statistikken.

Faglige Seniorer har talt med Henrik Brønnum-Hansen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han har i over 30 år forsket i sundhed og dødelighed og ikke mindst social ulighed, og det er ham, der peger på den triste nyhed med de mange mænds kortere middellevetid.

De fattigste mænd har fast udsigt til at dø tidligere end andre mænd år for år. Og det er meget nedslående, siger lektor Henrik Brønnum-Hansen, der har forsket i social ulighed i 35 år.

”I 1986 var der 5,5 års forskel i middellevetiden mellem de 25% fattigste de 25% rigeste mænd i Danmark. I 2018 – 32 år senere – var der 10 års forskel i levetiden på de to grupper”, fortæller Henrik Brønnum-Hansen.

”Og den tendens for øget ulighed i dødeligheden forsætter for danske mænd. Også i årene siden 2018”.

Middellevetiden stiger også for de 50% af drenge, der vokser op i den brede middelklasse. Den fattigste fjerdedel af mændene sakker agterud i levetiden i forhold til hele den øvrige mandlige befolkning. Og oveni et kortere liv får de også flere leveår med sygdom og dårlig livskvalitet end resten af de danske mænd.

Stået på i over 30 år

Men hvorfor stiger ulighedskurven år ud og år ind? Tallene har jo talt deres tydelige sprog i mere end 30 år nu.

I 1986 var der 5,5 års forskel i middellevetiden mellem de 25% fattigste og de 25% rigeste mænd i Danmark.
I 2018 – 32 år senere – var der 10 års forskel i levetiden på de to grupper. Og tendensen forsætter stadig.

-Henrik Brønnum-Hansen, lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

”Ligesom du spørger, er der også mange, der tænker, at f.eks. under de socialdemokratiske regeringer, vi har haft i tidens løb, kunne forholdene måske være blevet bedre for denne gruppe af de 25% fattigste mænd i Danmark. Men svaret er desværre nej – der skal meget mere til.”

“Når jeg kigger på kurverne og tallene, så er der ingen udsving eller tendenser til det bedre. Heller ikke bare stagnation i uligheden. Selv om der har været røde og blå regeringer, så har det ikke haft nogen effekt på denne statistik. Det er bare en stadig støt stigende kurve, der viser, at denne gruppe mænd har fast udsigt til at dø tidligere end andre mænd år for år. Og det er meget nedslående”.

Markedskræfterne dominerer

”Efter at have arbejdet med det i mange år, kan jeg kun se, at svaret på den stadigt voksende ulighed findes i de rammer, der er for vores samfund. Det er de frie markedskræfter, der i stigende grad dominerer skiftende regeringers politik”.

Henrik Brønnum-Hansens graf fra 1986-2018 viser hvordan den konstante ulighed i middellevetiden er vokset fra 5,5 år til 10 år i 2018. Og den er også kun steget siden da.

”Vi har f.eks. i Danmark et rimeligt liberalistisk syn på rygning, indtagelse af alkohol, usund mad, motion og anden usund adfærd. Vi siger ”Det her er altså usundt for dig, men du bestemmer selv om du vil forsætte med det. Og så forsætter rigtig mange med en livsstil, der slår dem ihjel alt for tidligt. ”

”I mange andre lande, bl.a. Sverige, er forebyggelsespolitikken i langt højere grad strukturel og ikke baseret på folks frie valg.”

Hvornår er nok nok

”Som eksempel har vi tobaksprisen, som i Danmark har ligget langt under prisen i Sverige og mange andre lande. Danske politikere har ikke villet lytte til anbefalingerne fra forebyggelseseksperterne”.

”I visse tilfælde endda tværtimod, som f.eks. da afgifter på søde drikke og alkohol blev sat ned med et argument om grænsehandel.

”Der er dog indført nogle reguleringer, sidst med prisforhøjelser på tobak og for en del års siden, da rygeloven blev besluttet. Mens effekten af rygningens skader på helbredet først ses efter flere år, kunne vi umiddelbart se at rygeloven reducerede andelen af rygere i befolkningen. Der var resultat med det samme på det område.

”Så man kunne måske spørge de politikere og meningsdannere der siger, at økonomisk ulighed er godt, hvor de finder at uligheden er optimal. Hvornår bliver uligheden stor nok? Er det, som det er nu, hvor forskellen i middellevetid er 10 år mellem de 25% fattigste og de 25% rigeste mænd? Er det ”nok” eller hvornår er nok nok?, slutter Henrik Brønnum-Hansen.

Sundhedstjek tæt på mændene

Fagforeningen 3F, der rummer mange af de mænd, der bliver ramt af den skæve dødelighed, er ikke overrasket over tallene.

Det er en ulighed vi som samfund ikke kan være bekendt,” siger næstformand i 3F, Tina Christensen.

“Det er en skræmmende, men desværre ikke overraskende udvikling”, siger næstformand i fagforbundet 3F, Tina Christensen.

“Vi ved, at uligheden i levetid er stor og desværre også stigende. En ulighed vi som samfund ikke kan være bekendt.”

“I 3F er vi derfor ekstremt optaget af at mindske uligheden. Levevis betyder selvfølgelig noget, men de kortest uddannede møder også mange barrierer i sundhedssystemet. Barrierer som vi som samfund skal nedbryde. Derudover arbejder 3F bl.a. aktivt på at få indført sundhedstjek på arbejdspladserne. De kortest uddannede mænd er ofte dem, der gør mindst brug af deres læge. Og ved at bringe sundhedstjekket ud til den enkelte, øger man sandsynligheden for at opdage sundhedsproblemer tidligere og dermed at kunne sætte ind tidligere”, siger Tina Christensen.

Især ideen om at bringe sundhedstjekket ud til den enkelte mand på arbejdspladsen, kan direktør for Faglige Seniorer, Palle Smed, være en af måderne at ændre uligheden på. Men det er langt fra nok, mener han.

“Det er skræmmende, at uligheden mellem rig og fattig bliver større og større ikke kun økonomisk, men også målt i leveår. Derfor er det på tide, at vi i samfundsdebatten tager en alvorlig snak med hinanden. Vi er nødt til at gøre op med os selv, om vi har modet til at gøre noget ved de helt grundlæggende ting, der skubber de dårligste stillede længere og længere bagud, imens de rigeste løber med hele gevinsten”, siger han og påpeger, at samfundet også har en stor fordel i at få løftet bunden.

Først publiceret: 19. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 18:12

Emner: