Fup-sms om coronaprøver

Har du fået denne sms, skal du IKKE klikke på linket. Se hvordan du ser, at det er fup.

Hvis du har modtaget en sms fra ”InfoService” med denne tekst, er det fup:

Statens Serum Institut har sendt dig ny post. Log på og læs den på corona-prover.net”.

 

Fup-sms

Det er vigtigt, at du ikke klikker på linket. Det går nemlig til en falsk hjemmeside og et forsøg på phishing, hvor bagmænd forsøger at franarre dig personoplysninger.

Har du klikket på linket?

Hvis du er faldet for svindlernes fup og har indsendt et billede af dit NemID, bør du få spærret dit NemID med det samme.

Du kan spærre dit NemID her

Sådan kan du se, at det er fup

SMS’en er en phishing-sms, som skal lokke dine personlige oplysninger og NemID ud af dig.

  • Statens Serum Institut ville aldrig sende en sms som denne
  • Du skal klikke på et link for at få mere information. Der er ingen kontaktoplysninger
  • Læg mærke til, at det link de henviser til ser ikke korrekt og ligner ikke Statens Serum Institut eller sundhed.dk’s hjemmesideadresse

Sådan beskytter du dig mod fup-SMS

Mange it-kriminelle opfordrer dig til at tage et billede af dit nøglekort og sende det til afsenderen for dermed at skaffe sig adgang til dine fortrolige informationer og begå økonomisk kriminalitet.

  1. Vær på vagt: Statens Serum Institut, sunheds.dk, UdbetalingDanmark, SKAT eller kommunen vil aldrig kontakte dig på SMS, og bede dig opgive personlige oplysninger.
  2. Klik ikke på links i SMS’er fra nogen, som du ikke kender.
  3. Du må aldrig fotografere eller uploade dit NemID nøglekort.
  4. Slet SMS’en, så du ikke risikerer at klikke på linket ved en fejl.
  5. Søg på Google. Måske er der allerede advarsler om denne form for svindel.

Først publiceret: 30. november 2020
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 13:56