Det skylder jeg min mor

Hos familien Bergløv Jessen holder man sammen. Alle sammen.

Børn og børnebørn kommer på besøg til kaffe eller en gang aftensmad, så ofte de kan. Børnebørnene hjælper med at vedligeholde huset og passe haven.

Men der er et helt særligt bånd mellem Niels og hans 87-årige mor, Else Bergløv Jessen. For efter at hans far gik bort for halvandet år siden, valgte Niels at flytte tilbage til barndomshjemmet i Sønderborg.

“Min mor kunne ikke klare at bo alene, og jeg ville ikke have, at hun skulle på plejehjem eller i ældrebolig”, siger 58-årige Niels Bergløv Jessen.

Mor har brug for mig

Da Niels og hans søskende var små, gik Else hjemme for at tage sig af dem i barndomshjemmet. Først da de blev voksne, begyndte hun at arbejde som dagplejemor.

“Hun har taget sig af mig, da jeg var lille. Jeg skylder hende at tage mig af hende, nu hvor hun har brug for det”, siger Niels Bergløv Jessen.

Da Elses hørelse ikke er så god, kniber det med at tale i telefon. Derfor er det vigtigt at have kontakt ansigt til ansigt. Det kan hun med Niels i dagligdagen.

“Jeg er bare glad for, at jeg har mulighed for at være her for hende”, siger Niels.

Det betyder alt

Niels er førtidspensionist og han har derfor tid til at hjælpe sin mor med daglige gøremål som rengøring, indkøb og madlavning. Men det sociale er også vigtigt.

For selvom Else Bergløv Jessen er med i både en sangklub og en strikkeklub, hvor de mødes hos hinanden på skift, kan det hurtigt blive ensomt at bo alene, og corona-epidemien sætter visse begrænsninger i det sociale liv.

“Det betyder alt for mig, at Niels bor her, og at familien kommer hyppigt. Jeg ved, at de kommer omgående, hvis jeg har brug for dem. Det betyder, at jeg kan fortsætte mit liv som før, selvom jeg selvfølgelig savner min mand”, siger Else Bergløv Jessen.

Først publiceret: 6. november 2020
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 14:02