Drømmen om de sidste gode år på job

På erfaringsværksted støttet af Velux Fonden satte seniorer ord på, hvordan virksomheder kan støtte medarbejderne de sidste år i jobbet.

Det er ikke nemt at få en skulder eller et godt råd, når man som senior skal tage stilling til de sidste år på arbejdsmarkedet.

For virksomhederne mangler en seniorpolitik.

Det var konklusionen, da 12 seniorer var samlet til et såkaldt erfaringsværksted støttet af Velux Fonden.

Det er en tam og ensom omgang at forlade arbejdet.

”Det er en tam og ensom omgang at forlade arbejdet,” fremgår det af rapporten fra erfaringsværkstedet ”Gode råd til kommende seniorer”, som Lisbet Theilgaard og Niels Møller har udarbejdet.

Det to har skrevet bogen ”Arbejdet forstået baglæns. Erfaringer fra 40 års arbejdsliv” og ledede erfaringsværkstedet.

”Den enkelte står over for et individuelt valg: Hvornår skal jeg sige, at jeg vil holde op. Skal man vente til sidste øjeblik med at sige op for at undgå at blive kørt ud på et sidespor? Eller skal man sige til i god tid af hensyn til arbejdspladsen og kollegerne?”, lyder det i rapporten.

Vigtig med værdig afslutning

Selv om de fleste deltagere ikke havde problemer med at holde op med at arbejde, var der enighed om, at det er vigtigt at få en god og værdig afslutning på arbejdslivet.

”Det er vigtigt at forberede livet som pensionist, mens man som senior er i arbejde. Det skal ske i god tid – gerne ti år – før afslutningen på arbejdet,” fremgår det af meldingerne i rapporten, der sætter følgende ord på en mulighed i en god seniorordning:

  • Nedsat arbejdstid
  • Omplacering
  • Lettere job
  • Omskoling
  • Skånejob

Fortsætter man i sit hidtidige arbejde, kan en god seniorordning også omfatte:

  • Efteruddannelse
  • Videregivelse af erfaring
  • Deltagelse i virksomhedens udvikling

I rapporten understreges det, at alle skal have halvårlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og at virksomheden skal have en nedskreven seniorpolitik.

Gode relationer

Netop gode relationer mellem ledere og medarbejdere er vigtig i den sidste del af arbejdslivet. Lederen skal støtte den enkelte medarbejder og tilpasse arbejdet, så det passer til kræfterne og engagementet. Det skal ske i forbindelse med medarbejdersamtalerne.

Sådan kommer flere ledige hænder i arbejde

Forleden besluttede politikerne en ny politisk "pakke", som skal øge beskæftigelsen med 12.000 personer i Danmark. Her kan du få et overblik over nogle af hovedpunkterne i pakken.

Den nye reformpakke, som er besluttet af regeringen samt De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne, og den har navnet "Danmark kan mere 1".

Formålet med den er kort sagt at skaffe mere arbejdskraft på et tidspunkt, hvor mange virksomheder mangler det. Aftalen vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med 12.000 personer.

Hovedpunkterne:

Vejen dertil er brolagt med en række initiativer.

* Der justeres blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig. Nye ledige kan få op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.

* Dagpengesatsen sænkes for nyuddannede. Efter tre måneder sænkes satsen for nyuddannede til 9514 kroner per måned for ikke-forsørgere under 30 år. For ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, sænkes den til 12.018 kroner om måneden.

* Skatten på arbejde sænkes, da der afsættes 1,2 milliarder kroner årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.

* Udbetaling af pension skal ikke længere reguleres på baggrund af ens partners arbejde. Det betyder, at folkepension, førtids- og seniorpension ikke længere vil blive nedsat på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst.

* Folkepensionister bliver ikke modregnet i egen pension, hvis man stadig er i arbejde.

* Fradraget for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6000 kroner til 7000 kroner årligt.

* I dag skal en arbejdsgiver tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU.

Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner i en afgrænset periode på to år. En sænkelse skal gøre det nemmere at tiltrække international arbejdskraft.

Regeringen vil lægge den del ud til afstemning, da der ikke for nuværende er flertal for aftalen. Det skyldes, at Dansk Folkeparti står uden for aftalen.

* Elafgiften vil blive sænket med 14 øre fra 2022 og med 17 øre fra 2030.

* De tre fonde EKF - Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond - samles i én "superfond": Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Den får seks milliarder kroner til at hjælpe med at holde virksomheder i Danmark og skabe arbejdspladser.

* Der oprettes tre nye klimaerhvervsskoler, ligesom der skal investeres i kvaliteten på uddannelsesområdet.

* Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal finde ud af, hvordan man kan trimme erhvervsstøtten - som årligt lyder på omkring 42 milliarder kroner - for mindst 3,5 milliarder kroner.

Saneringen skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling.

Kilder: Finansministeriet.

“Leder og medarbejder skal gennemgå arbejdsopgaver og se på, hvilke medarbejderen ønsker at beholde, hvilke der er svære og hvilke, der kræver mere tid at udføre. Målet er at sammensætte en dag, som medarbejderen kan magte, udvikle sig i og føle sig værdsat i.”

Negativ overfor ældre

I rapporten efterlyser seniorerne et opgør med virksomhedskulturen, hvor der er et negativt syn på ældre medarbejdere.

”Som senior og stadig i arbejde kan man opleve, at man ikke bliver anerkendt på linje med andre. Det kan handle om tonen i tonen i relationerne med de yngre kolleger, der taler ned til én. Der udtrykkes en holdning om, at man er på tålt ophold.”

Det kan også handle om, at viden og erfaring hos ældre medarbejdere ikke bliver anerkendt og ikke blev videregivet, den dag de stoppede.

I rapporten efterlyser seniorerne også, at virksomhederne – ligesom når der tages hensyn til familier med børn – tilsvarende støtter seniorerne ved at give mulighed for omsorgsdage, når de skal hjælpe deres egne gamle forældre ved for eksempel sygdom.

Klarhed over økonomi

Overgangen fra arbejdsliv til en tilværelse som pensionist giver også en række økonomiske udfordringer, som der er behov for at få klarhed over.

Blandt andet kan fagforeningen være det sted, der hjælper med at skabe det økonomiske overblik for den enkelte. Men det er vigtigt også at inddrage partner og den øvrige familie i overvejelserne, inden man går på pension.

Gode råd til dit seniorarbejdsliv

Her er nogle gode råd fra andre seniorer til de sidste år af dit arbejdsliv

  • Seniorer – der arbejder – skal ses som en ressource
  • Kræv en seniorordning
  • Planlæg din afslutning på arbejdslivet, mens du er i arbejde
  • tal med dine kolleger og leder, når du beslutter dig for at holde op
  • Beslut selv, hvornår du går
  • Få overblik over din økonomi
  • Inddrag din familie i dine ideer om dit nye liv
  • Sørg for at blive fejret, når du holder op
  • Hent hjælp ind, når du har brug for det

Oplev ræven på kærestejagt lige nu

Naturen kan virke gold om vinteren. Til gengæld er der masser af lyde, lugte og synsindtryk at opleve på netop denne årstid.

Det er gråt, vådt og sjappet. Og det er den tid på året, hvor der er allerfærrest lyse timer.

Så hvad giver man sig til, hvis man gerne vil lokke familien med en tur i skoven?

Man slår sanserne til og lader sig overraske, anbefaler Marie Roland, der er naturvejleder ved Naturstyrelsen Storstrøm.

"Tag det som et opgør med smartphonekulturen, hvor du hele tiden bliver underholdt. I naturen aner du ikke, hvad du kommer til at opleve. Men du oplever altid noget - og det er det fantastiske", siger hun.

Brug øret

Marie Roland foreslår, at man slår lyttelapperne ud.

Årets første måneder er eksempelvis natuglens parringstid, og derfor kan man høre dens karakteristiske "uh-uh"-kald.

"Uglerne er primært lydaktive, fra det bliver mørkt. Og da det jo er længe mørkt om vinteren, vil uglerne tilsvarende være længere lydaktive, så der er god mulighed for at høre det", siger Marie Roland.

Der er også god chance for at høre en ræv på kærestejagt lige nu.

"Ræve lever primært alene og skal finde hinanden på lang afstand. Det gør de med hæse skrig, som godt kan lyde lidt uhyggelige", siger Marie Roland.

Vamset rød pels

Hvis man er heldig også at se ræven, vil den være i det flotteste skrud. Den får nemlig en ekstra vamset og rød pels om vinteren.

Ræven er især aktiv efter nattens frembrud. Men grundet parringssæsonen vil den være mere strejfende og aktiv end normalt.

"I gamle dage sagde man, at ræven var snu, men den er snarere intelligent og påpasselig. Så den er normalt aktiv, når vi ikke er - altså om natten"

"Men den er mere aktiv på denne årstid", siger Marie Roland.

Man kan også stille skarpt med synssansen, foreslår Trine Sørensen, der er naturvejleder ved Skovlyst Naturskole i Aabenraa.

Lok med børnebørnene

"Det er især godt at få sat en ramme eller et benspænd, hvis man er afsted med små børn. De synes typisk ikke, at det er sjovt bare at gå tur", siger hun.

Trine Sørensen nævner safaribegrebet The Big Five, hvor man med kikkert går på jagt efter seværdige dyr på savannen.

Det begreb har fået en dansk pendant, efter at Naturstyrelsen har udpeget vilde heste, europæisk bison, spættet sæl, havørn og kronhjort som netop de fem helt store dyreoplevelser.

"Men dem kan man jo ikke forvente at se på enhver tur med børnefamilien", siger Trine Sørensen.

Derfor har hun opfundet sit eget begreb, som hun kalder The Small Five, hvor man i stedet leder efter fantastiske smådyr.

Trine Sørensen foreslår: En mus eller et musehul, en gærdesmutte, en bænkebider, et egern og en solsort.

- Det handler om at sætte en realistisk ramme, hvor børnene kan få nogle succeser og oplevelser med naturen, siger hun.

Dyrelyde og piblende smeltevand

Lyt, lugt og mærk sammen med børnebørne, naboer eller venner, rådgiver Naturstyrelsens folk.

* I kan lave en leg, hvor I aktivt bruger én sans ad gangen. Alle deltager - også voksne.

* Tag nogle minutter, hvor I fokuserer på, hvad I kan høre i naturen - dyrelyde, sjoskende vinterstøvler, piblende smeltevand, knitrende sne.

* I kan også stille skarpt på lugtesansen. Måske lugter der fugtigt, måske lugter der af dyr eller bålplads.

* Stil herefter skarpt på følesansen. Hvordan føles vinden og kulden i ansigtet, hvordan føles den svampede skovbund under vinterstøvlerne, hvordan føles barken på træet.

* Det betyder ikke, at skovturen skal være skemalagt med øvelser og aktiviteter. Men sanselegen kan være en måde at fordybe jer og aktivere børn, som keder sig og vil hjem.

Først publiceret: 23. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 18:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og