Lån bøger på nettet

Mangler du en god bog, nu hvor du skal holde dig inde døre? Så prøv det store udvalg, du har på din pc, mobiltelefon eller tablet.

Du har adgang til mere end 36.000 bøger bøger i eReolen. Hvis du endnu ikke har prøvet at lytte til lydbøger eller læse e-bøger, så er det måske nu, du har tid til at komme i gang.

Flere og flere danskere er begyndt at læse e-bøger og lytte til lydbøger, siden Danmark blev lukket af hensyn til corona-krisen.

I den første uge med lukkede biblioteker steg udlånet i eReolen med 49 procent. eReolen er de danske bibliotekers fælles elektroniske hylder.

Sådan kommer du i gang

Du skal være oprettet som bruger på biblioteket i din kommune.

  1. Er du ikke allerede oprettet, kan du gøre det via appen eller på bibliotekets hjemmeside. Du skal bruge NemID
  2. Hent appen eller brug ereolens hjemmeside
    Hent her, hvis du har iPhone eller iPad
    Hent her, hvis har Android telefon eller tablet
    Du kan også låne bøgerne på din computer på  www.ereolen.dk
  3. Login
  4. Find den bog, du vil læse eller høre, og tryk derefter på lån
  5. Bogen ligger nu under din brugerprofil, hvor du kan læse eller høre den

Bogen afleverer sig selv, når låneperioden er afsluttet, så det skal du ikke spekulere på, og det er jo ganske rart.

Der er kun et vist antal bøger til udlån, så du kan godt opleve, at du skal skrive dig på en venteliste for at låne bogen, sådan som du kender det fra udlån af rigtige bøger.

Du kan se med det samme, om bogen kan lånes, eller om du skal reservere.

Lån af lydbøger

Du kan vælge, om du vil låne en bog som lydbog eller e-bog. Inden du låner bogen, har du mulighed for enten at prøvelæse eller prøvelytte, så du kan se, om den er noget for dig.

Når du vil låne lydbogen vælger du bare “lån”.

Lån af e-bøger

Du kan nemt se, hvornår dit lån af bogen udløber.

Teksterne i lydbogen ser sådan ud. Du kan også sætte bogmærker og vælge, om teksten skal være større.

Er der illustrationer i e-bogen, kan du se dem sådan:

 

Alternativ til e-bogreolen

Hvis du vil have et større udvalg af lydbøger og e-bøger, og du ikke vil vente på at kunne låne, kan du prøve appen Mofibo. Den koster 129 kroner om måneden, men lige nu får du 2 måneder gratis på prøve i Faglige Seniorers fordelsklub. Der er der ubegrænset adgang til over 180.000 bøger.

FORDELSKLUBBEN: Læs om tilbuddet fra Mofibo her

 

Først publiceret: 2. april 2020
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 15:21

Se, hvad vi ellers skriver om: