Forstå din pension på 5 minutter
Brug kun 5 minutter: Læs her og se video, hvis du vil forstå, hvordan din pension er skruet sammen.
Din pension er bygget op af 3 dele:
1. Folkepension og ATP Livslang Pension, som sikrer dig pension hele livet
Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige.
En enlig folkepensionist, som kun får folkepensionen, får cirka 13.893 kroner om måneden i grundbeløb og pensionstillæg. (2021)
Et ægtepar på folkepension, som kun har folkepensionen, får tilsammen 20.510 kroner om måneden i grundbeløb og pensionstillæg.
Beløbet afhænger af, om du er alene, samlevende eller gift.
Det har også betydning, om du har indtægt ved siden af folkepensionen fra løn, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP med videre.
Læs mere om folkepensionens grundbeløb her og beregn, hvor meget du kan få
Læs mere om pensionstillæg her og beregn, hvor meget du kan få
Har du boet i udlandet, kan din pension blive sat ned, så du får brøkpension.
Hvor meget du får i ATP Livslang Pension afhænger af, hvor meget du har indbetalt. For at få den højeste udbetaling fra ATP på 24.500 kroner, når du går på pension, skal du have indbetalt fuldt bidrag fra du fyldte 18 år og indtil, du når pensionsalderen.
2. Arbejdsmarkedspensioner, som er en del af din overenskomst
De fleste lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension, hvor der indsættes en del af lønnen på en arbejdsmarkedspension.
Ofte er der aftalt en arbejdsmarkedspension på 12%.
Hvis du tjener 30.000 kroner om måneden, bliver der sat 3.600 kroner ind på din arbejdsmarkedspension.
Din arbejdsgiver betaler 2/3. Du betaler 1/3.
3. Individuelle pensionsopsparinger, som man selv opretter i fx banker eller pensionsselskaber
Du kan også selv spare op til pension. Det kan du gøre i din bank, en privat pensionskasse eller ved at sætte ekstra ind på din arbejdsmarkedspension.
Der er flere muligheder:
- Livsvarig pension (livrente)
- Ratepension
- Aldersopsparing
Sådan er vores pensioner bygget op
Film fra ATP viser, hvordan vores pensioner er bygget op:
Få overblik på pensionsinfo.dk
Hvis du vil vide, hvor meget du har sparet op til pension, kan du se det på www.pensionsinfo.dk, hvor du får det fulde overblik, hvis du har flere pensioner. Du kan også se, hvor meget du får udbetalt, når du går på pension.
Disse tips får græsplænen helskindet gennem vinteren
Frost, sne, nedbør og slitage fra børnebørnenes sneboldkampe og kælketure. Vinteren er hård kost for græsplænen. Derfor skal den gerne have lidt kærlig omsorg i efteråret.
Det siger Anne Mette Dahl Jensen, der er ph.d. i biologi, forhenværende seniorrådgiver i plænegræs ved Københavns Universitet og nuværende udviklingschef ved den globale frøvirksomhed DLF.
- For nogle er det okay med ukrudt og brune pletter. Men hvis man gerne vil have en plæne uden ukrudt og døde pletter efter vinteren, kræver det en indsats, siger hun.
Efterså med græsfrø
Første trin er at efterså med græsfrø i det tidlige efterår.
På den måde vil der være en større chance for, at de rigtige græsser er i plænen, når den går ind til vinteren.
- Desuden vil der ligge en frøbank af græs i jorden, som vil spire i foråret, hvis der opstår huller hen over vinteren, forklarer Anne Mette Dahl Jensen.
Hvis man derimod ikke eftersår og skaber en tæt plæne, vil ukrudt som etårigt rapsgræs gøre, at plænen kommer dårligere ud af vinteren - med huller, som giver plads til andet ukrudt såsom bellis og mælkebøtte.
Husk også at sætte klippehøjden et nøk op, når du klipper græs sidste gang før vinteren, siger Louise Møller, der er gartner og havefaglig rådgiver i Haveselskabet.
- Vejr og temperatur afgør, hvor længe græsset fortsætter med at gro. Men græsset skal helst have lidt længde, så det er mere robust, råder hun.
På den måde har græsset nemlig størst mulig rodmasse, som er en fordel for vinteroverlevelsen.
Græsset stagnere i kulden
Græsset vil typisk stagnere i sin vækst, når temperaturen daler. Den eksisterende bladmasse vil dog stadig producere kulhydrater, som lagres i rødder og stængelbasen, tilføjer Anne Mette Dahl Jensen.
- På den måde kan man sige, at græsset går ind i vinteren med den størst mulige madpakke, siger hun.
Nogle haveejere vælger at gøde plænen til efteråret.
Men det er faktisk ikke så godt, forklarer Anne Mette Dahl Jensen.
- Problemet ved at gøde i efteråret er, at det stimulerer væksten. Og det er ikke så godt, da græsset helst skal vinterhærde og i stedet bruge stofferne fra fotosyntesen som vintermadpakke, siger Anne Mette Dahl Jensen.
Væk med nedfaldsblade
Din græsplæne kan få sneskimmel
* Sneskimmel er en velkendt svampesygdom i græsplænen.
* Modsat mange svampearter trives sneskimmel ved lave temperaturer, og sneskimmel er derfor primært et vinterfænomen.
* Sneskimmel kan vokse frem i de kolde, fugtige og mørke betingelser under et snedække. Men sneskimmel kan også vokse frem, hvis plænen henligger under et tæt lag af nedfaldsblade.
* Svampesporerne sætter hvide tråde, spindelvævsagtige mønstre eller gullige cirkler. Til foråret fremstår græsplænen med brune og døde pletter.
Kilder: gartner Louise Møller, biolog Anne Mette Dahl Jensen, Videncentret Bolius m.fl.
Til gengæld råder eksperterne til, at du smøger ærmerne op og rydder plænen for nedfaldsblade.
Normalt udgør de god kompost. Men lige på græsplænen er det ikke så godt.
- Der behøver ikke at være pinligt rent, men et tykt lag blade skaber et mørkt og fugtigt miljø, som øger risikoen for svamp og sneskimmel, siger Louise Møller.
Desuden forhindrer det vinterhærdningen, når græsset ikke får lys, tilføjer Anne Mette Dahl Jensen.
Udover sneskimmel er mos også en velkendt problematik.
Her kan det være lige drastisk nok at skulle fælde store træer for at fjerne fugt og skygge.
Prikke hul på plænen
Til gengæld kan du som haveejer manuelt prikke huller i plænen med en greb og eventuelt give en topdres med sand.
- Det giver luft til rødderne og kan afhjælpe nogle af fugtproblemerne, forklarer Anne Mette Dahl Jensen og tilføjer:
- Af samme årsag har man på professionelle golfbaner maskiner, som prikker en masse små lufthuller i hele plænen.
/ritzau fokus/
Først publiceret: 24. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret 14. maj 2021 kl. 14:32
