Sådan var det at leve i skjul som bøsse

Danmark var det første land i verden, hvor homoseksuelle fik ret til at blive registreret som par.

Det skete præcist for 30 år siden – i 1989 – da Folketinget vedtog loven om registreret partnerskab, og de første homoseksuelle par herhjemme fik papir på hinanden.

Eigil og Axel Axgil var de første, der indgik registeret partnerskab på Københavns Rådhus. Det var en historie, der gik verden rundt.

I en helt ny podcast-serie “Ret til kærlighed” fortælles beretningen om, hvordan bøsser, lesbiske, transkønnede og andre LGBT-personer lever og har det i dagens samfund.

Og ikke mindst om de rettigheder, regnbuemiljøet har opnået og om, hvordan det har påvirket deres liv og hverdag.

FAKTA: LGBT er en international betegnelse, som dækker over lesbiske, bøsser (gay), bi- og transpersoner.

Ville ikke være kendt som “bøssepolitikeren”

I det første program fortæller tidligere sundhedsminister Torben Lund om det at leve i skjul som bøsse samtidig med, at han som politiker aktivt kæmpede for, at registreret partnerskab blev indført.

“Jeg havde to børn i den skolesøgende alder, og det var for at beskytte min familie, at jeg ikke gik ud og fortalte, at jeg var homoseksuel. Det var et bevidst valg, for jeg ville ikke være kendt som “ham bøssepolitikeren”. Det frygtede jeg ville overskygge det jeg ville som politiker på eksempelvis retsområdet og så videre,” fortæller Torben Lund, der i dag er 68 år.

Han sad i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1981 til 1998 og var sundhedsminister i 1993-1994.

Hverdagen er blevet nemmere

Podcastserien ”Ret til kærlighed” er fortællingen om, hvordan det gik til, at bøsser, lesbiske og hele LGBT-miljøet fik flere rettigheder.

“Samtidig er det beretningen om de lovgivningsmæssige fremskridt, der siden gjort livet nemmere for LGBT-personer i deres hverdag; i fritiden, på arbejdspladsen, på fodboldbanen og så videre. Vi sætter fokus på, om LGBT-personer i dag kan leve og være, som de har lyst til,” fortæller Bjarne Henrik Lundis, der står bag serien.

Bjarne Henrik Lundis er leder af LGBT Historisk Værksted og medlem af HK Kommunal.

Han er også kendt for debatbøger om fagbevægelsen og bogen “Arven efter Anker” om den tidligere statsminister Anker Jørgensen.

Fra partnerskab til giftemål

“Loven om registeret partnerskab var den første deciderede ligestillingslov for LGBT-personer. Danmark blev dermed det første land i verden, som sikrede LGBT-personer nogle grundlæggende rettigheder, noget som resten af samfundet ellers automatisk havde”, forklarer Bjarne Henrik Lundis.

Loven blev vedtaget i maj 1989 med stemmer fra Socialdemokratiet, SF, de radikale og Fremskridtspartiet samt enkelte andre, medens Konservative, Venstre, CD, Kristeligt Folkeparti og enkeltmedlemmer fra de radikale og Fremskridtspartiet stemte imod.

I 2012 fik homoseksuelle ret til at blive gift på traditionel vis.

Her kan serien høres

Podcast-serien ”Ret til Kærlighed” er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.

Serien kan høres på blandt andet på iTunes, Podtail, Buzzsprout, youtube, sportify og gaymagz.

Deltag i debatten

I år er det 30 år siden, at loven om registeret partnerskab blev vedtaget. Som det første sted i verden fik homoseksuelle ret til at få papir på hinanden, men er der fortsat fordomme om homoseksuelle og andre LGBT-personer? Hvad mener du – deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2150129511701982?__xts__[0]=68.ARDqwjsAorcSqZFWvu6oh3TBf78cTLFcgBUaZwmclDbtV5QjY79J5Cf3fKFDnryA7r5RatGPeYSTS3KAPp6vK3D0E0JDsXtJYLsSRyt-7M48xfPziSU3yaSz2gCLJmKGIsYD9ligMXiEHUOkqVYaqRWgEBe5qrTryLbLGNbkGpdvocAQnEo6PkKgHgCrtqxxqVB89TUKtzwFzjd-oUx9ExwHyAC-nIJkQyOE4Gm6_G_wugqFiGneC_oOJCRTDEkOxrVRvJb-unFiFylYs9ooUQsv7Ek6VNKBr_s7iU5v05IDIIgMx8MSF-pqgNvsidEXTxgJ&__tn__=-R-R

Først publiceret: 16. april 2019
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 15:13