Hvem får din arbejdsmarkedspension, når du dør?
Hvis du dør, inden du har brugt dine pensionsopsparinger, vil opsparingerne blive udbetalt til din nærmeste pårørende.
Når du dør, går udbetalinger fra pensioner og forsikringer som udgangspunkt uden om boet. Det er hos dit pensionsselskab og forsikringsselskab, du skal vælge, hvem der skal er begunstiget.
Du vælger selv, hvem der skal arve dine penge
Har du ikke indsat en begunstiget i din pension eller forsikringen, vil den blive udbetalt til ”nærmeste pårørende”.
Nærmeste pårørende er for ordninger oprettet efter 1. januar 2008
- Ægtefælle
- Samlever, som man har boet sammen med i mere end 2 år eller har barn sammen med
- Livsarvinger
- Arvinger efter testamente
- Arvinger efter arveloven
Nærmeste pårørende for ordninger oprettet før 1. januar 2008
- Ægtefælle
- Livsarvinger
- Arvinger i henhold til loven/testamente
Se hvem der får din pension
Du skal henvende dig til dit pensionsselskab eller forsikringsselskab, hvis du ønsker at ændre begunstigelsen.
Der er forskellige regler i de enkelte pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Det vil fremgå af din pensions- og forsikringsoversigt, om dødsfaldet skal ske inden en bestemt alder, for at der er udbetaling fra ordningen.
Du kan logge på og se, hvem der er begunstiget i dag og hvordan reglerne er ved dødsfald.
Log på her, hvis du har pension hos Industriens Pension
Log på her, hvis du har pension hos Pension Danmark
Log på her, hvis du har pension hos Sampension.
Log på her, hvis du har pension hos PenSam
Først publiceret: 22. januar 2019
Artiklen er sidst opdateret 14. maj 2021 kl. 14:36