Ældre er vilde med ferie
Solcremen og badetøjet bliver brugt flittigt blandt danskere over 60 år. Markant flere seniorer end andre holder ferie – og for de fleste er det i udlandet
Langt flere seniorer end andre danskere pakker kufferten og tager på sommerferie. Og oftest går turen til et sted i udlandet.
Det viser en ny opgørelse fra YouGov, der i en undersøgelse har spurgt ind til danskernes ferieplaner i år.
Læs også artiklen Senior-sommer 9 kontante råd til den perfekte ferie.
65 procent af alle danskere tager på sommerferie, mens det for seniorerne er markant flere – næsten tre ud af fire – der har ferieplaner.
Advarsel mod falske sms-beskeder
Til sammenligning er det kun halvdelen af de unge, der holder sommerferie i år.
Ferie i udlandet mest populært
Seniorerne – personer over 60 år – holder helst ferie i udlandet. Næsten halvdelen svarer at de forlader landet, mens hver fjerde holder ferie i Danmark, viser undersøgelsen.
”Mens de unge måske læser, har færre penge eller må passe et sommerferiejob, har seniorerne, som er gået på pension, tiden og lysten efter et langt arbejdsliv til at komme ud i verden,” lyder en af forklaringerne på de ældres store rejselyst.
Mest populært ferieform blandt seniorerne er badeferie. Over hver fjerde skal sydpå. Det sammen gælder for hver tredje dansker, der tager på ferie.
Læs også artiklen Så meget ferie må du holde uden at det går ud over folkepensionen.
På opdagelse i storbyen eller naturen
Seniorerne er også vilde med oplevelsesferie – det vælger næsten hver femte, og det er markant flere end andre danskere.
Storbyferie er også et hit for 60plusserne og er sammen med vandreferie en af de mest populære ferieformer blandt seniorer, viser undersøgelsen fra YouGov.
Først publiceret: 7. juni 2018
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 15:29