Husker du: Pippi Langstrømpe – sådan ser hun ud som voksen

Pippi Langstrømpe er en af de mest kendte figurer skabt af Astrid Lindgren. På tv blev karakteren spillet af Inger Nilsson.

Inger Nilsson som Pippi

Inger Nilsson som Pippi Langstrømpe. Foto: Jacob Forsell/AFP/Ritzau Scanpix

Fletningerne stod lige ud til siden, strømperne matchede aldrig, og ingen voksne kunne bestemme over hende. Pippi Langstrømpe blev hurtigt en af de mest elskede figurer, og tv-serien tog danske børn med storm.

Den farverige serie bragte fantasi, humor og frihed ind i stuerne, og Pippi blev et symbol på mod, selvstændighed og barnlig livsglæde.

Pigen, der gjorde præcis, hvad der passede hende

Pippi Langstrømpe fulgte den usædvanlige pige Pippi, som boede alene i Villa Villekulla sammen med sin abe Hr. Nilsson og hesten Lille Gubben.

Pippis far var en sømand ved navn Efraim, og det kunne man også høre på Pippis fulde navn – som ikke ligefrem var det mest mundrette af slagsen.

Ikke mindre end Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe kunne gøre det. Sammen med vennerne Tommy og Annika oplevede hun den ene skøre situation efter den anden.

Mange børn elskede, at Pippi aldrig var bange for de voksne – og at hun altid klarede problemerne på sin helt egen måde.

En af Astrid Lindgrens største klassikere

Serien byggede på bøgerne skrevet af Astrid Lindgren, som skabte figuren i 1940’erne.

Tv-serien blev produceret i 1969 og bestod af 13 episoder. Derudover kom flere populære film, blandt andet “Pippi Langstrømpe går om bord” og “Pippi i Sydhavet”.

Serien blev hurtigt et kæmpe hit i Danmark, hvor børn sad klar foran fjernsynet for at følge Pippis vilde eventyr.

Artiklen fortsætter under billedet…

Inger Nilsson som Pippi i 1968. Foto: AFP PHOTO / JACOB FORSELL

En verden fuld af fantasi og frihed

Noget af det, mange husker bedst, er den helt særlige stemning i serien. Villa Villekulla lignede et sted, alle børn drømte om at bo, og Pippi kunne det, som børn ellers kun fantaserede om.

Der var humor, varme og en følelse af frihed, som stadig virker smittende den dag i dag.

Pippi lærte børn, at man gerne må være anderledes, stærk og fuld af fantasi – og måske er det netop derfor, hun stadig er elsket af generation efter generation.

Havde svært ved at få andre roller

Pippi blev spillet af Inger Nilsson, som nærmest blev verdenskendt fra den ene dag til den anden. Hun var ni år gammel, da hun fik rollen.

Efter succesen med Pippi uddannede Inger sig som lægesekretær. Hun ønskede dog at forfølge skuespillerdrømmen, men det var hovedsageligt på teatret, hun arbejdede.

Inger Nilsson skulle selv have udtalt, at det var svært for hende at få roller, da folk forbandt hende med Pippi Langstrømpe.

Hun arbejdede derfor som lægesekretær i starten af 00’erne i Stockholm, men har efterfølgende haft en håndfuld roller.

I 2007 medvirkede hun i den tyske tv-serie “Der Kommissar und das Meer”, og hun havde også hovedrollen i filmen “Efterskalv” i 2015.

I 2024 blev Inger Nilsson hyldet for sit bidrag til svensk børne-tv ved prisoverrækkelsen Guldbaggen. Her lød juryens bedømmelse:

“Årets Gullspira tildeles en person, der på en betydningsfuld måde har bidraget til den svenske børnefilms succes, i en kategori, der ikke tidligere har været fremhævet i forbindelse med denne pris. Vores modtager har dog i høj grad været synlig for det brede publikum, generation efter generation, både i Sverige og internationalt. For første gang i prisens historie går Gullspira til en skuespiller, der i kraft af sin person og sit erhverv har underholdt et stort publikum sammen med andre unge i en lang række filmatiseringer af elskede børnebøger. Et meget stærkt forbillede for mange børn – der findes kun én Inger Nilsson!”

Du kan se et nyere billede af Inger Nilsson herunder.

Inger Nilsson
Inger Nilsson. Foto: Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 4. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret 4. juni 2026 kl. 14:39

Se, hvad vi ellers skriver om: