“Hotel Romantik”-Henriette deler triste ord om sin barndom
"Hotel Romantik"-deltageren Henriette Jürgensen åbner op om sin barndom, der var præget af racisme, fordi hun ikke så ud som de andre børn.
Nogle vil mene, at børns ord er uskyldige, fordi de blot siger, hvad de tænker.
Ord kan dog altid gøre ondt, for børn kan drille, og det kan de være rigtige gode til.
Det oplevede Henriette Jürgensen på egen krop, da hun som barn blev gjort opmærksom på, at hun ikke så ud som de andre.
Det fortæller hun i det seneste afsnit af “Hotel Romantik”, ligesom hun også uddyber det overfor B.T.
Blev drillet med sit udseende
Henriette Jürgensen skilte sig ud fra mængden i Maribo på Lolland.
Som barn blev hun adopteret af hvide forældre, og hun havde også to ældre søskende. Selv var hun mulat, og det blev der i den grad lagt mærke til.
Grundet sin hudfarve var hun derfor det, som nogle kalder “fluen i mælken,” fortæller hun til B.T.
I det seneste afsnit af “Hotel Romantik” optrådte Henriette med sangen “Hjerteblod”, som hun selv har skrevet.
Den handler om racehad, og hun nævner blandt andet, hvordan hendes datter har fået at vide, at hun må rejse hjem, til hvor hun kommer fra.”
Til B.T. fortæller Henriette, at hun også har oplevet racismen selv.
Blandt andet blev der kommenteret på, at hun havde mere krøllet hår end de andre børn.
“Det var ikke sjovt at mobbe mig. Jeg kom engang hjem fra skole, og sagde ‘de har drillet mig med, at jeg har krussedullehår’. Så tog min mor mig til frisøren, og jeg fik trukket krøllerne ud.”
Hertil nævner Henriette, om man måske i bakspejlet bare skulle have sagt, at mulatpiger har krøllet hår, men som hun selv siger, så blev der gjort noget ved det.
Til mediet fortæller Henriette, at børnene var gode til at drille, og at der skulle en vis psyke til. Hun understreger dog, at børnene selvfølgelig var præget af, hvad de selv hørte hjemmefra.
Selvom det er mange år siden, så oplever Henriette stadig racisme i dag.
Hun nævner således et eksempel, hvor en person har råbt ad hende ude på en parkeringsplads.
Hun understreger, at det ikke er noget, der går hende på, men at hun i stedet synes, at det er synd for menneskerne, som hun kalder snæversynede.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 7. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2026 kl. 10:09