Lisbet Dahl om sit livs sorg: “Ens børn må ikke dø før én”

Lisbet Dahl har uden tvivl levet et fuldstændig beundringsværdigt liv.

Hun har haft en spektakulær karriere, som blandt andet indebærer at genoplive revygenren, som blev løftet til imponerende højder.

Som det så ofte er, så har det desværre ikke kun været et positivt liv. Det har også været fyldt med sorg.

Lisbet Dahl kan i dag kalde sig for den ukronede revydronning, men erfaringen fik hun i særdeleshed gennem sit kendskab til Preben Kaas.

Som bekendt var parret gift i fire år, inden hun som 34-årig blev enke, da Preben Kaas gik bort.

Selvom det var en forfærdelig sorg for hende at miste sin partner, så ramte en ny tragedie hende i 2025.

“Det er på alle måder forkert”

I foråret mistede hun sin datter Louise, og i sin nye bog “Man bliver jo ikke gammel i min alder”, sætter Lisbet Dahl nu ord på sorgen.

“I foråret 2025 blev min familie og jeg ramt af den største sorg, man kan forestille sig. Jeg mistede min ældste datter, Louise, og det er helt forkert. Ens børn må ikke dø før én, det er på alle måder forkert. Hun havde cancer og havde haft det i en del år. Det var en ekstremt hård tid for os alle sammen. Hun blev indlagt på hospice, og vi var der alle sammen, da hun endelig fik lov til at få fred.”

I bogen fortæller Lisbet Dahl, at det var en lettelse, da datteren gik bort. Ikke fordi hun ønskede det, men fordi kampen for både Louise og familien nu var overstået. Fænomenet, som Lisbet beskriver, kaldes for ventesorg.

“Jeg sad i bilen en aften og bad til min mor: ‘Mor, vil du ikke nok være sød at komme og hente hende?’ I samme øjeblik, jeg sagde det, begyndte jeg at tude. Som om nogen trykkede på en knap. Jeg
tudede og hulkede, og mens jeg hulkede, kunne jeg mærke, det var min mor, der lovede at tage sig godt af Louise. Jeg var slet ikke i tvivl. Og hun kom og hentede hende samme nat. Derfor ved jeg, at Louise nu er i trygge hænder.”

Man tager det med sig resten af livet

Bogens forfatter, Lukas Birch, fortæller, at Lisbet har været i tvivl om, hvorvidt den del skulle være med i bogen, da hun også har villet tage hensyn til familien og særligt Louises børn.

Hun understreger dog, at hun kun har taget sin egen del af forløbet med, og forklarer, hvorfor hun tog den beslutning.

“Fordi det er vigtigt, at vi taler om det. Ventesorg er noget, der kan ramme os alle, og der er en grund til, at der er terapigrupper for det.”

Det er nu et år siden, at Louise gik bort, og Lisbet Dahl fortæller, at familien stadig arbejder på at komme igennem tragedien.

“Der er gået et år nu. Og vi er stadig dybt påvirkede. Man kommer ikke over sådan noget, men man kan komme igennem det, og det er vi i gang med. Men man tager det med sig. Resten af livet.”

Bogen “Man bliver jo ikke gammel i min alder” udkom på Lisbet Dahls 80-års fødselsdag d. 9. april på Forlaget Grønningen 1.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 22. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 22. april 2026 kl. 15:11