Se billedet: Stéphanie Surrugue og Lasse Engelbrecht er blevet gift

Tv-værten Stéphanie Surrugue har afsløret, at hun er blevet gift med sin kollega Lasse Engelbrecht, og at de har været på bryllupsrejse.

Lasse Engelbrecht og Stéphanie Surrugue

Lasse Engelbrecht og Stéphanie Surrugue. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Omkring påske kunne tv-værterne Stéphanie Surrgue og Lasse Engelbrecht afsløre, at de var taget et smut til Italien.

Det viste sig så, at der ikke var tale om en helt almindelig ferie for parret.

I stedet var der nok nærmere tale om en hyggelig bryllupsrejse.

Nede fra Venedig delte Stéphanie Surrugue et opslag, der afslørede, at hun og Lasse havde været inde forbi København Rådhus om tirsdagen.

“En ikke helt almindelig tirsdag formiddag,” lød teksten sammen med et hjerte.

Hertil havde hun også delt en håndfuld billeder, som viser manden iført jakkesæt og selvfølgelig Stéphanie klædt i hvidt.

Startede som kollegaer

Til opslaget er det efterfølgende væltet ind med lykønskninger til det nygifte par.

“Hva satan? Tusind tillykke med cowboyen,” skriver tv-værten Anders Agger.

“Tillykke smukkeste mennesker,” lyder det fra Josefine Høgh.

Stéphanie Surrugue og Lasse Engelbrecht har arbejdet sammen i mange år som journalister hos DR. Det var også her, de mødte hinanden.

I 2023 stod de frem som kærester efter at have dannet par i et års tid.

Du kan se billederne herunder.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 9. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 9. april 2026 kl. 14:07

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og