Nu stiger prisen på strøm: Her slipper du billigst – her skal du betale mest

Fra 1. oktober trådte vintertarifferne på dit elforbrug i kraft.

Det betyder, at det bliver markant dyrere at bruge strøm i de travle aftentimer mellem klokken 17 og 21, hvor elnettet er hårdest belastet.

Men hvor meget du betaler, afhænger af, hvilket netselskab du hører under – og forskellene på tværs af landet er store.

Fra 71 til 120 øre i aftentimerne

Forbrugerne i Østdanmark må betale mest. Hos elnetselskabet Cerius er spidslast-tariffen – altså elforbrug mellem klokken 17 og 21 – hele 119,77 øre/kWh, mens kunderne hos Radius i hovedstadsområdet skal af med 109,85 øre/kWh.

I Jylland er priserne lavere. Hos N1, der dækker store dele af Nord- og Midtjylland, er spidslasten 97,51 øre/kWh.

TREFOR, som dækker Trekantsområdet, ligger på spidsbelastnings-tariffen på 81,31 øre/kWh.

På Fyn er det billigst. Vores Elnet, der blandt andet dækker Odense, har sat vinterens spidslast ned til 71,01 øre/kWh.

Dermed kan forskellen mellem dyreste og billigste område nå over 40 øre pr. kWh – hvilket på en almindelig husstand kan løbe op i flere hundrede kroner ekstra hen over vinteren, afhængig af hvornår strømmen bruges.

Elnetselskaberne opdeler døgnet i tre perioder: Lavlast er om natten fra midnat til klokken 6, hvor forbruget er lavt og prisen derfor billigst. Højlast dækker dagtimerne og den sene aften, hvor forbruget er moderat og prisen ligger i midten.

Spidslast er de tidlige aftentimer mellem klokken 17 og 21, hvor næsten alle bruger strøm, og derfor er tarifferne højest.

Det handler om at styre forbruget

Elnetselskaberne understreger, at de høje vintertariffer ikke er sat for at øge indtægten. Tarifferne er nemlig reguleret af Forsyningstilsynet. I stedet handler det om at styre forbruget, så nettet kan udnyttes bedre.

“Når mange bruger strøm på samme tid, presses nettet. Vintertarifferne skal få os alle til at flytte en del af vores forbrug væk fra spidsbelastningen. Det er billigere både for forbrugerne og for samfundet,” forklarer Cerius på netselskabets hjemmeside

Hos Radius lyder forklaringen, at “vi skal investere i et stærkt elnet, men vi kan også komme langt ved at udjævne forbruget. Derfor er tarifferne høje i de travle timer og lave om natten.”

Derfor er der forskel på regionerne

Selv om alle selskaber følger den samme tarifmodel med lavlast, højlast og spidslast, varierer niveauet markant fra region til region.

Ifølge selskaberne skyldes forskellene, at de enkelte netselskaber skal dække udgifterne til drift og udbygning af nettene i netop deres område. Tætte byområder kræver ofte andre investeringer end tyndt befolkede egne, og historiske forskelle i kabelføring og infrastruktur spiller også ind.

Forsyningstilsynet godkender alle tariffer og sikrer, at selskaberne ikke tager mere, end deres faktiske omkostninger berettiger til.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan som forbruger selv gøre en forskel ved at planlægge dit strømforbrug. Alle selskaber peger på de samme råd til at spare på udgiften til strøm.

• Brug natten (00–06): Her er tarifferne lavest, typisk under 13 øre/kWh. Det er oplagt at køre vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine eller oplade elbilen i dette tidsrum.

• Flyt tunge opgaver væk fra 17–21: Det er her, strømmen koster mest, og nettet er hårdest belastet.

• Udnyt højlast (dag og sen aften): Priserne her er højere end om natten, men stadig væsentligt billigere end spidslast.

“Hvis du kan flytte dit forbrug til de billige timer, sparer du både penge – og hjælper elnettet,” lyder opfordringen fra Radius.

Tøjvask? Så meget kan du spare på tariffen

En almindelig vaskemaskine bruger cirka 1 kWh pr. vask.
* Hos Cerius kl. 18 (spidslast): 119,77 øre
* Hos Cerius kl. 23 (højlast): 39,92 øre
* Hos Cerius kl. 02 (lavlast): 13,31 øre

Vasker du én gang om dagen i hele oktober, bliver forskellen:
* Spidslast: cirka 36 kr.
* Højlast: cirka 12 kr.
* Lavlast: cirka 4 kr.

Besparelse ved at flytte vasken fra kl. 18 til kl. 02 er over 30 kroner på en måned – kun på nettariffen. Oven i kommer selve elprisen og afgifter.

Fakta: Hvad elnetselskaberne gør

Driver og vedligeholder elnettet: De ejer og driver de kabler, transformatorstationer og andre anlæg, som transporterer strømmen fra de overordnede transmissionslinjer (Energinet) ud til de enkelte husstande og virksomheder.

Sørger for driftssikkerhed: De skal sikre, at der altid er stabil adgang til strøm. Det indebærer overvågning, fejlretning og udbygning af nettene.

Opkræver nettariffer: Forbrugerne betaler en transportafgift (nettarif) for at få strøm leveret gennem nettet. Tarifferne dækker selskabernes omkostninger til drift, vedligehold og investeringer.

Planlægger kapacitet og investeringer: Elnetselskaberne har ansvaret for, at nettet kan klare fremtidens stigende strømforbrug, fx fra elbiler og varmepumper. Derfor skal de løbende udbygge og forstærke nettet.

Monopol og regulering: Hvert netselskab har eneret i et geografisk område – du kan altså ikke selv vælge dit netselskab. Til gengæld er de underlagt Forsyningstilsynet, som godkender deres tariffer og sikrer, at de ikke tjener mere, end reglerne tillader.

Hvad elnetselskaberne ikke gør: De sælger ikke selve strømmen. De konkurrerer ikke om kunder. Det er elselskaberne (som for eksempel Andel Energi, Norlys, OK og andre), der køber og sælger el til forbrugerne.

Først publiceret: 21. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret 21. oktober 2025 kl. 7:22