DR dropper Aftenshowet: Her er årsagen
Hvis du plejer at tænde for "Aftenshowet" klokken 19.00, skal du være opmærksom på, at det populære program ikke bliver sendt onsdag aften.
DR har nemlig ændret i sendeplanen denne uge, og det betyder, at “Aftenshowet” springes over onsdag den 1. oktober.
I stedet sender DR direkte dækning af det store politiske topmøde, hvor stats- og regeringsledere fra hele Europa mødes på Christiansborg og senere til middag på Amalienborg.
Lang direkte udsendelse på DR1
Den særlige dækning starter allerede klokken 16.15 og fortsætter helt til klokken 20.00 – kun afbrudt af TV Avisen klokken 18.30.
Derfor bliver der denne dag ikke plads til faste programmer som “Aftenshowet”.
Så hvis du er fast seer af “Aftenshowet”, må du altså undvære programmet én enkelt dag, men det vender tilbage igen som normalt torsdag.
Først publiceret: 1. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret 1. oktober 2025 kl. 9:10