Vind roman om Frøken Jensen

Vind bogen "Med en knivspids kærlighed" - om kvinden, der lagde navn til Danmarks mest solgte kogebog.

Frøken Jensen er et navn, de fleste kender. Men de færreste ved, at der gemmer sig en virkelig kvinde bag Danmarks mest solgte kogebog.

Det – og meget mere – kan du læse om i den nye bog “Med en knivspids kærlighed”

Født i 1858 i Randers blev Kirstine Marie Jensen forældreløs allerede som syvårig. Hun blev senere uddannet på Natalie Zahles nye husholdningsskole, men det var først, da hun i 1891 blev husbestyrerinde for enkemanden Jørgen Melchior, at hun for alvor fandt sit kald.

Her blev hun del af et farverigt og muntert hjem, hvor man tog sig kærligt af de fem børn, gik i teater og hver søndag holdt åbent hus: Der blev sunget, spillet og spist. Og man spiste formidabelt, når Frøken Jensen stod i køkkenet. I 1901 udgav hun sin første kogebog, som blev en succes med det samme.

Hvem var hun – den ugifte kvinde, der kom fra trange kår og klarede sig stik mod alle odds? Og hvorfor fortsatte hun som husbestyrerinde hos Melchior indtil sin død i 1923?

Det giver Pernille Juhl et bud på i sin medrivende og varme fiktionshistorie.

Om forfatteren

Pernille Juhl debuterede som 50-årig med en roman inspireret af sin farfars dagbøger fra første verdenskrig.

Siden er det gået stærkt, og hun har udgivet en række historiske romaner, bl.a. serien Alt det, der skiller os, som blev en stor læsersucces, og som hun modtog en Mofibo Award for hele tre gange.

Ud over at være forfatter arbejder hun som konsulent i fødevareindustrien.

Vind bogen

Bogen udkom 11. september 2025 på Gutkind forlag. Vejledende pris er 299,95 kroner. 

Gutkind og Faglige Seniorer har sammen udloddet et eksemplar af bogen “Med en knivspids kærlighed”

Vinderen er Preben Larsen, Nyborg.

Først publiceret: 17. september 2025
Artiklen er sidst opdateret 1. december 2025 kl. 9:36