Kendiskokken Gordon Ramsay har fået kræft
Den kendte britiske stjernekok Gordon Ramsay har fået foretaget en operation i ansigtet. I et opslag på Instagram deler han billeder af sig selv før og efter indgrebet, hvor et stort plaster under øret afslører, at noget ikke er, som det plejer.
58-årige Gordon Ramsay fortæller, at han er blevet opereret for hudkræft – helt præcist en basalcellekarcinom.
Det er en type hudkræft, der typisk viser sig som en lys plet, et sår eller en lille knude på huden.
Det er samtidig den mest udbredte kræftform i Danmark og i resten af den vestlige verden.
Ingen ansigtsløftning
Stjernekokken, der er kendt fra tv-programmer som ‘Hell’s Kitchen’ og ‘MasterChef’, slår samtidig fast, at det ikke handler om kosmetisk kirurgi.
“Jeg lover jer, at det ikke er et ansigtsløft! Så ville jeg kræve pengene tilbage”, skriver han med sin karakteristiske humor.
Husk solcreme
Samtidig bruger Ramsay lejligheden til at komme med en vigtig påmindelse: Han opfordrer alle til at huske solcremen, især i weekenden.
Han takker også personalet på hudklinikken The Skin Associates, som stod for behandlingen.
Gordon Ramsay har gennem årene opnået stor international succes, og hans restauranter har i alt modtaget 17 Michelin-stjerner.
Først publiceret: 5. september 2025
Artiklen er sidst opdateret 5. september 2025 kl. 7:20