Aldrig har så mange levet efter kræftsygdom
Cirka 400.000 lever med kræft eller er kræftfri. Senfølgeklinikker skal afhjælpe fysiske og psykiske men.
Tidligere var en kræftdiagnose for mange lig med en overhængende risiko for at skulle dø.
I dag sikrer tidligere diagnoser, forbedrede operationer og ny medicin, at flere patienter kan forlade sygehuset med besked om, at behandlingerne har virket.
Den udvikling kan læses i tal fra Cancerregistret, som offentliggøres onsdag.
De viser, at der ved udgangen af 2024 var 407.888 personer i Danmark, som levede med kræft, eller som tidligere har fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri.
Det er cirka 11.000 flere end året før og det højeste antal nogensinde.
Udviklingen glæder sundhedsminister Sophie Løhde (V).
– Tidligere var kræft en dødsdom for mange, men sådan er det heldigvis ikke længere takket være behandlingsmæssige fremskridt, siger hun i en pressemeddelelse.
Men ét er at overleve, noget andet at få et godt liv efter en succesfuld behandling.
Op til 70 procent af kræftpatienter har en eller flere senfølger, viser en tidligere undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Træthed, angst, nervesmerter, seksuelle problemer og nedsat hukommelse er nogle af dem.
– Det har vi i Danmark hidtil ikke været gode nok til at håndtere, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Med kræftplan 5, som for nylig blev vedtaget i Folketinget og som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til, er der hjælp på vej med senfølgeklinikker i alle regioner.
I dag er der klinikker i Region Sjælland og Region Syddanmark. Dem er der gode erfaringer med, siger Jesper Fisker.
– Vi ved en del om, hvad der skal til for at hjælpe patienterne. Vi vil holde øje med, hvor hurtigt de kommer til, og om de tilbud, de får, er gode nok.
Størstedelen af dem, der overlever, har haft brystkræft eller prostatakræft.
I Brystkræftforeningen, der varetager brystkræftramtes interesser, er der store forventninger til den nye kræftplan, siger formand Anja Skjoldborg Hansen.
– Mange brystkræftpatienter med senfølger ved ikke, hvor de skal henvende sig for at få hjælp. Ofte er den eneste mulighed et onlineforum, hvor man kan udveksle erfaringer med ligesindede.
Hun fik selv brystkræft i 2020 og har siden for egen regning betalt for at få hjælp til sine senfølger. Blandt andet betød behandlingen med kemoterapi, at musklerne i hendes ben blev svækkede.
/ritzau/
Først publiceret: 25. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret 25. juni 2025 kl. 7:14
