Kongen giver ordener til sine nevøer grev Nikolai og grev Felix
Grev Felix og grev Nikolai har fået tildelt Storkorset af Dannebrogordenen af deres onkel kong Frederik.

Grev Nikolai og grev Felix fik mandag en særlig gave af deres farbror, kong Frederik.
Her tildelte kongen de to grever Storkorset af Dannebrogordenen, der betyder, at der skal udarbejdes et personligt ridderkors til de to.
Det skriver kongehuset på sin hjemmeside, hvor der er vedhæftet billeder fra kongehuset selv af det private arrangement på Amalienborg Slot.
Storkorset er anden grad af Dannebrogordenen, overgået af storkommandør af Dannebrogordenen.
Andre nulevende personer, der har fået tildelt samme kors fra ordenen, tæller blandt andre Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, Finlands forsvarsminister, Antti Häkkänen, hofmarskal Christian Schønau og tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup.
Fik frataget deres titler i 2023
Greverne, der nu har fået tildelt en orden hver, fik i 2023 frataget deres titler som prinser i 2023.
I begyndelsen af året trådte dronning Margrethes beslutning om at fratage fire af hendes børnebørn deres respektive prinse- og prinsessetitler i kraft, og de har siden heddet grev Nikolai, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena.
Der er tale om prins Joachims fire børn.
En beslutning, som dengang vakte opsigt udefra og frustration indefra, men som trods reaktionerne blev fastholdt for at give de fire børnebørn en større frihed til at forme livet – uden begrænsninger fra en formel tilknytning til kongehuset, begrundede dronning Margrethe.
Først publiceret: 28. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret 28. maj 2025 kl. 7:20