20 år efter afslutningen: Får stadig penge af DR for kendt program
Kirsten Cenius, kendt som den voksne i "Anna og Lotte," tjener stadig på genudsendelser 20 år efter produktionen stoppede.
For mange danskere er deres barndom forbundet med DR-programmet for børn “Anna og Lotte”.
Og den voksne kvinde, som til tider talte med dukkerne i programmerne, skuespiller Kirsten Cenius, tjener stadig penge fra sin deltagelse – selvom det er 20 år siden, at produktionen sluttede.
Det fortæller hun til BT.
Du kan se et billede af hende her.
Får penge fra genudsendelserne
Det var i slutningen af 1970’erne, at Kirsten Cenius fik rollen som den myndige stemme i programmerne med Anna og Lotte.
Og det blev hun ved med i flere årtier.
“Jeg tænkte meget over, at jeg ikke ville være irriterende skrap voksen, for det syntes jeg, der var så rigeligt af i forvejen,” siger skuespilleren til avisen.
For omkring 20 år siden, valgte DR at stoppede med at lave nye afsnit med “Anna og Lotte”.
Sammen med skuespillerne bag dukkerne, Hanne Willumsen og Iben Wurbs, turnerede Kirsten Cenius rundt i storcentre med de elskede dukker.
De tre var enige om at trække sig tilbage, mens projektet stadig blev mødt med stor begejstring.
“Jeg får stadig penge, når DR sender genudsendelser. Så det er jo fint,” lyder det fra Kirsten Cenius.
Hun har sidenhen brugt en stor del af sin tid på at arbejde som hospitalsklovn.
Kirsten Cenius, som i dag er 81 år, har en baggrund som uddannet filmklipper.
Senere blev hun en del af Jytte Abildstrøms Teater, hvor hun arbejdede som skuespiller.
Først publiceret: 19. december 2024
Artiklen er sidst opdateret 19. december 2024 kl. 8:30