231 menighedsråd mangler medlemmer trods ekstra afstemning
Landsformand kalder det "skuffende", at hvert syvende sogn ikke har fået alle pladser i menighedsråd besat.
Menighedsrådsvalget i september var ikke ligefrem noget tilløbsstykke.
Efter valget stod det klart, at hver tredje af landets 1561 menighedsråd ikke var fyldt op.
Derfor blev der i oktober afholdt ekstraordinære valg for at få pladserne fyldt op.
Heller ikke her lykkedes det at få alle pladser besat.
231 menighedsråd – svarende til hvert syvende sogn – er således ikke fuldtallige.
Det fremgår af en opgørelse på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.
Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Anton Pihl kalder det en “skuffelse”.
– I forhold til menighedsrådene er det et vink med en vognstang om, at vi skal gøre noget anderledes, siger han til Ritzau.
Menighedsrådene er folkekirkens lokale ledelse og fastlægger gudstjenester og aktiviteter.
Rådene står også for at administrere kirkens ejendomme og ansætte og lede kirkens medarbejdere lokalt.
Ifølge Anton Pihl afspejler manglen på menighedsrådsmedlemmer en generel tendens i samfundet:
– Man oplever i foreningslivet, at mennesker gerne vil være frivillige, når det gælder en bestemt sag eller emne.
– Men det lange, seje træk i demokratiets maskinrum appellerer ikke til så mange som tidligere.
Anton Pihl håber på, at et projekt omkring “forenkling og bedre understøttelse af menighedsråd”, som kirkeminister Morten Dahlin (V) har søsat, kan gøre en forskel.
Hvis ambitionerne lykkes, kan det ifølge Anton Pihl gøre det “mere attraktivt” at sidde i menighedsrådene.
Her og nu er det op til biskopperne at afgøre, om menighedsråd med ledige pladser skal holde såkaldte udfyldningsvalg, eller om rådene kan dannes af de valgte medlemmer og præsten.
– Hvis det er et eller to medlemmer, der mangler, klarer man det nok. Men hvis der helt grundlæggende ikke er kræfter til at løfte ansvaret, så er det et problem for den lokale folkekirke, siger Anton Pihl.
3,5 millioner danskere – alle medlemmer af folkekirken over 18 år – kunne stemme ved menighedsrådsvalget 17. september.
Knap 44.000 personer – svarende til 1,3 procent – deltog.
/ritzau/
Først publiceret: 3. december 2024
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2024 kl. 14:10
