Sønnen tog med Mette F. på arbejde

Statsministeren havde sin søn med til markeringen af flagdag for Danmarks udsendte.

Flagdag: Statsministeren og sønnen fra ægteskabet med Erik Harr, Magne. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongen var der, forsvarschefen var der.

Og så var statsministerens søn der også.

Da Mette Frederiksen (S) deltog i markeringen af flagdagen i Holmens Kirke og på Christiansborgs slotsplads, havde hun familien med.

For sønnen Magne, der er 18 år gammel, var med sin mor til de to begivenheder. 

Har en særlig forbindelse til kendt skuespillerinde

Mette Frederiksen blev første gang mor i 2002.

Det var til datteren Ida Feline.

Fire år senere kom lillebroderen, Magne, til verden i 2006.

De to børn fik statsministeren med sin tidligere mand, Erik Harr.

Han arbejder i dag som direktør i FADL, Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Mette Frederiksen og Erik Harr blev i 2014 skilt. 

I dag danner statsministen par med filmfotografen Bo Tengberg, som hun blev gift med tilbage i 2020. 

Og han har sønnen Sylvester og datteren Mathilde fra sit tidligere ægteskab, der sluttede i 2005, med skuespillerinden Trine Pallesen. 

Først publiceret: 16. september 2024
Artiklen er sidst opdateret 17. september 2024 kl. 14:44

Se, hvad vi ellers skriver om: