Kronprinsen og Annika Aakjær er nye navne i kendt opslagsværk
Torsdag udkommer en ny udgave af Kraks Blå Bog. Blandt de nye navne er både sangere, forfattere og ministre.
Hvad har en kongelig, en forbundsformand og en kok på Noma til fælles?
De er alle at finde på siderne i den nye udgave af Kraks Blå Bog, som udkommer torsdag.
Et af de nye navne er kronprins Christian. Og som den eneste er hans optagelse i opslagsværket sket automatisk.
Det forklarer Bolette Rud. Pallesen, der har været redaktionschef for Kraks Blå Bog udgivet af Gads Forlag, siden 2017.
– Da Ove Krak startede det i 1910, var princippet, at det var folks meritter og ikke deres herkomst, der berettigede til at være med. Derfor var kongehuset ikke at finde.
– Men i 1980’erne begyndte man at drøfte, at det var pudsigt, at ansatte omkring kongefamilien kunne findes i bogen, men ikke de kongelige selv.
Så fra 1989 har de automatisk været at finde i en separat sektion forrest i bogen.
– Det betyder, at når kongehusets medlemmer bliver myndige, bliver de optaget i Kraks Blå Bog. Det er tilfældet for kronprins Christian.
Blandt de resterende nye navne er der et stort fagligt spænd.
Fra sanger Annika Aakjær til rigsarkivar Morten Ellegaard, Noma-kok Mette Brink Søberg og forfatter Kim Blæsbjerg.
Der er også direktører og ambassadører, ministre og en kongelig operasanger.
Udvælgelsen sker i redaktionen bag Kraks Blå Bog, forklarer Bolette Rud. Pallesen.
Men det foregår i tæt samarbejde med 35 eksterne fagkonsulenter fra forskellige fagområder. De er anonyme og arbejder ulønnet.
– Vi får også input, ved at folk indstiller sig selv eller andre, siger Bolette Rud. Pallesen.
Redaktionen på Gads Forlag har listerne i excelark. Der står i øjeblikket omkring 700-800 navne.
For at blive udvalgt skal man have udmærket sig inden for sit felt, sat et aftryk og nydt anerkendelse.
Bliver man optaget, udgår biografien først, når man afgår ved døden.
Kronprins Christian er den yngste optagne i årets udgave.
– Blå Bog skal afspejle den måde, verden ser ud på, og det Danmark, som vi lever i, men vi har ikke kvoter.
– Vi har en bevidsthed om, at man skal gøre sig umage for at få øje på forskellige mennesker, i stedet for at arbejde ud fra en automatik man måske er tilbøjelig til, siger Bolette Rud. Pallesen.
Hun betragter Kraks Blå Bog som et “stykke kulturhistorie”.
– Den vidner om, hvordan samfundet har ændret sig. Den er mere end indholdet i de enkelte biografier.
I årets udgave er 47 procent af de nye navne kvinder, mens 53 procent er mænd.
Kønsfordelingen overordnet er dog 26 procent kvinder og 74 procent. Det rykker sig over tid. I 1910, i den første bog, var det fem procent kvinder og resten mænd.
/ritzau/
Først publiceret: 30. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 30. maj 2024 kl. 7:55
